Af Camilla W. Trustrup
Camilla W. Trustrup er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidlingDe fleste kan uden tvivl huske, hvor de var den 11. september 2001. Det, der skete den dag, var dybt chokerende og uden sidestykke. Selv hvis man befandt sig langt væk og i relativ sikkerhed, føltes det som et voldsomt angreb på vores vestlige livsstil og ideologier. Selv om terrorvirksomhed ikke var ukendt i Europa eller USA, var terrorangrebene den dag imponerende skræmmende i deres kynisme og "kreativitet".
USA har tidligere været udsat for terrorangreb, men 11. september angrebene ændrede fundamentalt på metoderne til terrorismebekæmpelse. Det blev den direkte anledning til krigene i Afghanistan og Irak, ligesom det varslede startskuddet for en skelsættende ny måde at tage fanger på i forbindelse med de militære aktioner, og hvordan disse fanger behandles.
Forståelsen for nødvendigheden af at beskytte USA mod nye terrorangreb var - og er - stor og velfunderet. Nogle af de metoder og foranstaltninger der er blevet iværksat - herunder ikke mindst etableringen af Guantanamo-fangelejren på Cuba - har imidlertid rejst en voldsom kritik og debat.
Når kritikken af USA har været så hård i forbindelse med bl.a. Guantanamo-lejren, skyldes det ikke mindst det skandaløst manglende juridiske fundament, herunder en beskyttelse af individets rettigheder, man har valgt at basere fangernes tilbageholdelser på. Dette har kunnet lade sig gøre ved, at man har benyttet sig af ganske entreprenante juridiske krumspring. Til eksempel valgte USA at etablere fangelejren uden for USA's grænser, så amerikanske lovgivning ikke gælder for disse tilbageholdte mennesker. Man har ligeledes bevidst undladt at benævne fangerne som krigsfanger, men i stedet kaldt dem for "fjendtlige kombattanter", for at undgå at skulle behandle dem i henhold til Geneve-konventionen. Generelt har det betydet, at fangerne ikke har haft mulighed for at få deres sag prøvet ved en rigtig, juridisk domstol. For nogle af fangerne har det afstedkommet, at de i 5 år har siddet indespærret uden at få deres sag ordentlig juridisk belyst overfor en juridisk domstol, herunder muligheden for et forsvar af deres sag samt transparent fremlæggelse af beviser på skyld eller uskyld - en rettighed og en pligt, der normalt er en af hovedhjørnestenene i frie, demokratiske samfund.
Denne fremgangsmåde har forårsaget alvorlige imageproblemer for USA. Dels er det vanskeligt at ville belære ikke-demokratiske lande om demokrati, når man selv vælger at suspendere demokratiet og individets rettigheder efter forgodtbefindende. Dels har det på nogle områder været vand på anti-amerikanernes mølle, idet propagandaen om USA's imperialistiske optræden og manglende respekt for de muslimske lande med et fik noget, der kunne minde om bevismateriale herfor.
For mange - inklusive mig selv - er Guantanamo-fangelejren en torn i øjet, fordi den så eklatant bryder med grundlæggende juridiske og konstitutionelle principper i et frit, demokratisk land - og selv om lejren er henlagt til Cuba, er det dog stadig USA, der har ansvaret for den.
Tilmed er USA et land, som hidtil har haft en enorm symbolværdi for sikringen af individets rettigheder (og pligter) - ikke mindst retten til at leve frit med et minimum af statslig indgriben, og med klart definerede regler for undgåelse af statslig undertrykkelse eller frihedsfratagelse. Det er ikke tilfældigt, at netop USA har haft denne karismatiske rolle, når man fx betænker USA's indsats i sikringen af Europas frihed fra fascistoide, kommunistiske og nationalistiske diktaturer. Ligesom det ligger dybt forankret i den amerikanske tankegang, måske bedst udtrykt i staten New Hampshires ofte citerede bôn mot: "Live Free Or Die".
USA's symbol- og delvist reelle værdi som et af de mest liberale, demokratiske samfund, samt det faktum, at USA er den eneste de facto supermagt, der er tilbage, gør, at der påhviler et tungt ansvar for at håndhæve demokratiets fundamentale værdier som bl.a. respekt for individets rettigheder. Krisesituationer er der, hvor de grundlæggende værdier for alvor skal stå sin prøve. Hvis vi begynder at gradbøje dem, har vi mistet vores tro på demokratiet og de liberale værdier.
USA har fået alvorlige skrammer i lakken som følge af bl.a. Guantanamo. Derfor er der kun et at gøre: Nedlæg Guantanamo og begynd at leve op til det ansvar, der følger med, når man er en demokratisk supermagt. En del tyder på, at en lukning er på vej - men det kan næsten ikke gå for stærkt - eller som Colin Powell udtrykte det for nylig: "ikke i morgen, men i eftermiddag". Det er den eneste reelle sikring af respekten for frie, demokratiske samfund og for deres overlevelse på sigt.
