Lene E. er sur på Fogh over kæmpe flyregning

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er rasende over den behandling, som hun har fået af Statsministeriet og tidligere statsminister Anders F...

Slettet Bruger,

15/04/2009

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er rasende over den behandling, som hun har fået af Statsministeriet og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i sagen om en 180.000 kr. dyr flyrejse fra Portugal til Danmark, skriver Jyllands-Posten. Et privatfly blev forrige søndag chartret til den pebrede pris, for at Lene Espersen kunne komme hjem fra sin familieferie for at sige god for Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Siden er Lene Espersen blev hængt ud for, at hun burde have vidst bedre, da hun tog på ferie blot to dage før udnævnelsen af Løkke.

Men hun lægger nu al ansvar på Statsministeriet.

"Det er ene og alene Statsministeriets ansvar, at jeg skulle ud på flyvetur i huj og hast, fordi Fogh skulle videre til et møde nede i Tyrkiet," siger Lene Espersen til Jyllands-Posten og fortsætter: "Jeg er meget tilfreds med den behandling, som jeg har fået af den nye statsminister, Lars Løkke."

Men Lene Espersens tilfredshed med Statsministeriet, hvor anonyme kilder har klandret hende for, at hun var på ferie i de afgørende dage, og med Fogh, som p.g.a. sit hastværk bragte hende i fadæsen, kan underforstået ligge på et meget mindre sted.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger undersøgte Økonomi- og Erhvervsministeriet mulighederne for, at Lene Espersen kunne flyve til København med rutefly - og foreslog, at hun tog det først mulige rutefly, så hun ville være i Danmark ved 14-tiden søndag. Men det var ikke tidligt nok for Statsministeriet, hvor Anders Fogh Rasmussen havde travlt med at komme til Tyrkiet, erfarer Jyllands-Posten. Derfor blev der efter Statsministeriets ønske lejet et privatfly, der kunne hente vicestatsministeren søndag morgen i Portugal. Efter ministeroverdragelsen rejse Lene Espersen tilbage med rutefly.

Klik her for at se en video med Ekstra Bladets Jan Kjærgaard, der i går på Christiansborgs gange forsøgte at få en kommentar til sagen fra en modvillig Lars Løkke Rasmussen

[email protected]

Kilde: