Lektor: Løkke brød loven med privat ferieophold

Forklaringen fra Lars Løkke Rasmussens spindoktor om, at Løkke som sundhedsminister i 2005 var i sin gode ret til at lade ministeriet betale et pri...

Slettet Bruger,

01/05/2008

Forklaringen fra Lars Løkke Rasmussens spindoktor om, at Løkke som sundhedsminister i 2005 var i sin gode ret til at lade ministeriet betale et privat weekendophold for ham i San Francisco, fordi han til gengæld sparede skatteyderne for en flybillet på businessclass, holder ikke i retten. Det siger lektor i forvaltningsret Steen Bønsing fra Aalborg Universitet til avisen.dk.

"Den forklaring er lige som en kone, der kommer hjem og siger, at hun har tjent 5.000 kroner, når hun har købt en pels til halv pris. Man kan ikke veksle sådan - og sige at man må tage en gratis fadøl, hvis man ikke drikker medarbejderkaffen i ministeriet," siger Steen Bønsing.

Derfor har Løkke helt klart brudt reglerne og må enten betale pengene tilbage eller lade sig beskatte af sit ferieophold.

"Det er simpelthen et brud på reglerne. Så de penge skal Lars Løkke Rasmussen enten betale tilbage, eller også skal det beskattes. Det er lige som at lade skatteyderne betale ministerens datters konfirmation med den forklaring, at han har undladt at tage til en konferrence, som har sparet ministeriet for et tilsvarende beløb. Loven er klar, ministeren må ikke lade skatteyderne betale sine private udgifter," siger Sten Bønsing til avisen.dk.

[email protected]

Kilde: