Ledige finder hurtigt nyt job

Trods massefyringer og finanskrise er en fyring langt fra den sikre vej mod langtidsledighed og elendighed

Slettet Bruger,

04/11/2009

Trods massefyringer og finanskrise er en fyring langt fra den sikre vej mod langtidsledighed og elendighed. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Hele 40 pct. af alle nyledige i første kvartal 2009 var i nyt arbejde tre måneder senere. Det er stort set uændret i forhold til boomtiderne i 2007, da 44 pct. havde fået nyt job tre måneder senere. Det viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

At det ikke er gået værre for de nye ledige kommer bag på økonomisk vismand Michael Rosholm.

"Det er meget overraskende, at andelen ikke er faldet yderligere. Normalt når ledigheden begynder at vokse på grund af et konjunkturtilbageslag, er folk ledige i længere og længere tid," fastslår økonomiprofessoren overfor Jyllands-Posten.

Ifølge Michael Rosholm skyldes stigende ledighed som regel, at der bliver besat færre nye job, snarere end at mange flere bliver afskediget.

"Det viser, at går man hen og bliver ledig, er man ikke meget værre stillet, end man var i 2007, da det gik rigtig godt. Det er tilsyneladende ikke så farligt at blive ledig. Men der er udsigt til, at ledigheden stiger, og jo længere der går med at være ledig, jo flere kommer foran én i køen, nemlig alle dem, der har været ledig kortere tid," fremhæver han.

[email protected]

Kilde: