"Hos de Radikale mener formand Margrethe Vestager, at danskernes holdning til at køre med cykelhjelm har ændret sig, og det skifte skal nu udnyttes til et påbud om cykelhjelm hos børn," skrev 24timer i går, tirsdag. Men det ville være mere oplagt at argumentere stik modsat.
Netop fordi danskerne er ved at ændre syn på cykelhjelme, og fordi det efterhånden ikke er muligt for et barn at trille 100 meter ned af en villavej, uden at forældrene partout skal presse en æggeskal ned over hovedet på det, er det helt unødvendigt, at politikerne laver et påbud om cykelhjelm. Folk sætter jo hjelmen på deres børns hoveder helt af sig selv!
Men sådan tænker gesjæftige politikere ikke. Er der en folkestemning, så skal den også udnyttes til at vedtage en lov, så de involverede politikere over for sig selv og deres vælgere kan hævde, at de sandelig udretter noget.
Men hvad med omkostningerne? Når lille Viktor spørger mor, hvorfor han skal have cykelhjelm på, er det så på langt sigt bedst, at hun svarer, "fordi det står i loven"? Eller kunne Viktor måske opdrages til at blive et mere ansvarligt og selvstændigt tænkende menneske, hvis han fik den besked, at det simpelthen bare er fornuftigt at gøre det?
Danskerne behandles som (forældreløse) børn, og i stigende omfang opfører de sig også sådan, når de kræver, at enhver modgang i livet må udløse hjælp fra moder stat. Det er måske ikke så sært. Politikerne vænner jo danskerne til, at det i ikke er nødvendigt at bruge den indvendige side af hovedet selv. Kommer man alligevel galt afsted, så er det vel, fordi politikerne ikke i tilstrækkelig grad har formået at forbyde det, man nu er kommet galt afsted med. Hvad er da mere naturligt end at kræve kompensation fra det offentlige.
Netop fordi danskerne er ved at ændre syn på cykelhjelme, og fordi det efterhånden ikke er muligt for et barn at trille 100 meter ned af en villavej, uden at forældrene partout skal presse en æggeskal ned over hovedet på det, er det helt unødvendigt, at politikerne laver et påbud om cykelhjelm. Folk sætter jo hjelmen på deres børns hoveder helt af sig selv!
Men sådan tænker gesjæftige politikere ikke. Er der en folkestemning, så skal den også udnyttes til at vedtage en lov, så de involverede politikere over for sig selv og deres vælgere kan hævde, at de sandelig udretter noget.
Men hvad med omkostningerne? Når lille Viktor spørger mor, hvorfor han skal have cykelhjelm på, er det så på langt sigt bedst, at hun svarer, "fordi det står i loven"? Eller kunne Viktor måske opdrages til at blive et mere ansvarligt og selvstændigt tænkende menneske, hvis han fik den besked, at det simpelthen bare er fornuftigt at gøre det?
Danskerne behandles som (forældreløse) børn, og i stigende omfang opfører de sig også sådan, når de kræver, at enhver modgang i livet må udløse hjælp fra moder stat. Det er måske ikke så sært. Politikerne vænner jo danskerne til, at det i ikke er nødvendigt at bruge den indvendige side af hovedet selv. Kommer man alligevel galt afsted, så er det vel, fordi politikerne ikke i tilstrækkelig grad har formået at forbyde det, man nu er kommet galt afsted med. Hvad er da mere naturligt end at kræve kompensation fra det offentlige.
