Leder: Venstrefløj = gidseltagning

Slettet Bruger,

21/09/2007

De venstreorienteredes ubehøvlede og egoistiske metoder i den politiske kamp, grundlægges tidligt. Allerede ved deres første Først Mig-møde lærer de små poder, der er slæbt med af forældre, som på venstrefløjen aldrig har haft noget imod at indblande små børn i deres voksne, politiske kamp, at når man gerne vil gøre opmærksom på sig selv og sine synspunkter, så er det bedst at lade det gå ud over folk, som slet ikke har gjort en noget ondt. Derfor går Først Mig-demonstranterne altid midt på gaden, så de rigtigt kan spærre for den øvrige trafik i stedet for at gå på fortovet, som jo ret beset er nøjagtigt lige så formålstjenligt til fremvisning af barnagtige kræve-bannere.

Senere når barnet er blevet teenager og har fulgt den slagne vej ind i studenterpolitik, som er en udpræget venstreorienteret beskæftigelse, fordi ingen borgerlig er selvcentreret nok til at ville råbe så meget op, når man bliver bedt om at betale et par hundrede kroner for fotokopier, så lærer den venstreorienterede at bestille klistermærker med besked om, at der er demo for en eller anden ligegyldig klynkedagsorden, og sætte dem op på steder, hvor der kommer en masse mennesker, d.v.s. på steder som man ikke selv har råderet over, men som man kan skamfere med sine grimme klistermærker, hvorefter andre skal se på dem i månedsvis, indtil der bruges store offentlige midler - kunne de mon have været brugt på uddannelsesområdet? - på at fjerne dem.

Således oplært i den grundlæggende tankegang om, at man gerne må genere uskyldige og ødelægge andres ejendom for at forfølge sine egne egoistiske behov, har den venstreorienterede nu to muligheder: Han eller hun kan radikaliseres yderligere eller holde sig på en mere mainstream venstreorienteret sti.

Den almindelige venstreorienterede går straks i gang med studier, stifter efterfølgende familie, men ved førstkommende lejlighed, når der skal spares et lille beløb på børnenes alt for dyre daginstitution, så gribes der til metoderne igen, og nye uskyldige mennesker gøres til ofre for den venstreorienteredes politiske kamp. Blokader etableres for at forhindre, at andre mennesker, som ikke er enige med den venstreorienterede, kan få deres børn passet. "Man må bruge de virkemidler, man nu engang har," udtaler man - eller som Mao udtrykte det: Man kan ikke lave en omelet uden at slå 30-40 millioner æg i stykker.

Den radikaliserede venstreorienterede udskyder måske lige sin uddannelse for at få et ordentligt fodfæste blandt de autonome, men også her bruger man de samme metoder, som man har lært fra barnsben: Det skal helst gå ud over nogen uskyldige, hvis man vil høres. Så når man gerne vil protestere over, at McDonald's serverer cheeseburgere til 10 kroner på Nørrebro Runddel, eller at bankerne låner penge ud til folk, som gerne vil låne dem, så smadrer man lige nogen vinduer og sprayer lidt grim graffiti ud over andre folks husmure, og hvis ejerne af det hus, som de autonome har besat ulovligt, får dem smidt ud, så går man helt amok og plyndrer butikker, smadrer endnu flere ruder, laver bål i gaderne uden for små børns værelsesvinduer, og sætter ild til tilfældige biler. Man må jo bruge de virkemidler, man nu engang har, lyder rationalet også her.

Dette er forskellen på den ekstreme venstreorienterede, og den moderate: Den ekstreme skader uskyldige meget, når der skal kæmpes politisk, den moderate skader kun uskyldige lidt. Men fælles for alle venstreorienterede er villigheden til at tage gidsler i den politiske kamp for at få mere opmærksomhed om sin egen, ofte helt egoistiske dagsorden.

Kilde: