Så sidder De Samvirkende Købmænds generalsekretær, John Wagner, i saksen - afsløret som den principløse hykler han altid har forekommet at være. Manden, der i hele sin regeringstid har været villig til at mindske konkurrencen på dagligvaremarkedet ved at få lovgiverne til at forbyde nye butikscentre, der gerne vil konkurrere om hans medlemmers kunder, har nu pludselig forvandlet sig til en hylder af den fri konkurrence.
Ørestadsselskabet har fået den fikse idé, at en butikskæde skal have eneret på dagligvarehandlen i det nye boligområde Ørestad Syd i ti år, og til det svarer John Wagner: "Det er både usympatisk og konkurrencebegrænsende, at de vil give eneret på at drive tre dagligvarebutikker i ti år. Om det bliver den ene eller anden, der vinder koncessionen, bliver resultatet det samme: der bliver skabt monopoltilstand i et helt byområde. Det er helt specielt betænkeligt, at det er en offentligt ejet virksomhed, der på den måde forsøger at begrænse konkurrencen."
Hørt! Men hvordan kan - af alle mennesker! - John Wagner dog få sig selv til at sige det? Har den mand virkelig ingen grænser for den principløse opportunisme i sin sjæl? Nu har han i årevis kæmpet for, at hans medlemmer skal have eneretten på at betjene kunder fra de mindre samfund i Danmark, han har gjort det på den helt specielt betænkelige måde, at han har bedt en offentlig myndighed om at nedlægge og opretholde et forbud mod, at der bliver bygget større supermarkeder, som de lokale hellere vil handle i, og han har gjort det for at bevare en monopollignende tilstand for sine medlemmer. Og så komme han her og taler om "konkurrencebegrænsning" og "usympatisk" ...
Gu er det så konkurrencebegrænsende, og det burde ikke ske. Men når vi taler om det usympatiske, så er det svært at konkurrere med direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd!
Ørestadsselskabet har fået den fikse idé, at en butikskæde skal have eneret på dagligvarehandlen i det nye boligområde Ørestad Syd i ti år, og til det svarer John Wagner: "Det er både usympatisk og konkurrencebegrænsende, at de vil give eneret på at drive tre dagligvarebutikker i ti år. Om det bliver den ene eller anden, der vinder koncessionen, bliver resultatet det samme: der bliver skabt monopoltilstand i et helt byområde. Det er helt specielt betænkeligt, at det er en offentligt ejet virksomhed, der på den måde forsøger at begrænse konkurrencen."
Hørt! Men hvordan kan - af alle mennesker! - John Wagner dog få sig selv til at sige det? Har den mand virkelig ingen grænser for den principløse opportunisme i sin sjæl? Nu har han i årevis kæmpet for, at hans medlemmer skal have eneretten på at betjene kunder fra de mindre samfund i Danmark, han har gjort det på den helt specielt betænkelige måde, at han har bedt en offentlig myndighed om at nedlægge og opretholde et forbud mod, at der bliver bygget større supermarkeder, som de lokale hellere vil handle i, og han har gjort det for at bevare en monopollignende tilstand for sine medlemmer. Og så komme han her og taler om "konkurrencebegrænsning" og "usympatisk" ...
Gu er det så konkurrencebegrænsende, og det burde ikke ske. Men når vi taler om det usympatiske, så er det svært at konkurrere med direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd!
