Velfærdsstat, dit kendetegn er polarisering - ikke sammenhængskraft, som nogen ellers ynder at påstå.
Tendensen ses på flere områder, nu senest hvad angår unges stofmisbrug. De almindelige unge opfanger tidens tendenser og advarsler fra forældre og andre autoriteter i deres liv, opfører sig mere fornuftigt og holder sig væk fra ecstacy, amfetamin og hashmisbrug. De belastede unge, primært fra hjem hvor hovedindtægtskilden er en overførselsindkomst, gør ikke.
Mønsteret ses også i kriminaliteten. I dag er flere af de 14-15-årige helt lovlydige sammenlignet med for knap 20 år siden, viser kriminolog Flemming Balvigs forskning. Men andelen af de 14-15-årige, som gentagne gange har begået kriminalitet er den samme, og i den gruppe bliver man stadig mere hårdkogt. Hvor det i 1989 "kun" var hver anden i gruppen, som to eller flere gange havde slået eller tævet nogen, så var det i 2005 hele 82 procent. Samtidig viser anden forskning, at de fleste børn, som begår kriminalitet flere gange, er drenge, som er vokset op hos en enlig mor på overførselsindkomst.
De seneste 50 års firedobling af antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejder, fordi politikerne i Danmark hellere ville have, at folk er på bistandshjælp, førtidspension og dagpenge, end at de arbejder til en løn, som de kan gøre sig fortjent til, fører hver dag til yderligere marginalisering og kulturel retardering af den danske underklasse. Mens resten af danskerne går på arbejde, forsumper underklassen med misbrug, kriminalitet og familieforhold, der er endnu mere kaotiske end i nutidens Normaldanmark.
Årsagen er, at det danske arbejdsmarked på ét punkt meget ufleksibelt: Der er kun få brancher, hvor man som voksen kan få lov til at arbejde for mindre end den mindsteløn på 98 kroner i timen, som gælder de fleste steder. Resultatet er det forudsigelige, at folk, der ikke har evnerne til at leve op til den løn, går arbejdsløse. Også fordi de får tilbudt så høje overførselsindkomster, at de ikke er motiveret til at søge lavt lønnet arbejde i især de små virksomheder, som fagforeningerne endnu ikke har kunnet trække en mindsteløn ned over hovedet på.
Der er behov for, at der bliver løsnet op her. Det skal kunne betale sig at arbejde, og midlet er en sænkning af overførselsindkomsterne. For sammenhængskraftens skyld.
Tendensen ses på flere områder, nu senest hvad angår unges stofmisbrug. De almindelige unge opfanger tidens tendenser og advarsler fra forældre og andre autoriteter i deres liv, opfører sig mere fornuftigt og holder sig væk fra ecstacy, amfetamin og hashmisbrug. De belastede unge, primært fra hjem hvor hovedindtægtskilden er en overførselsindkomst, gør ikke.
Mønsteret ses også i kriminaliteten. I dag er flere af de 14-15-årige helt lovlydige sammenlignet med for knap 20 år siden, viser kriminolog Flemming Balvigs forskning. Men andelen af de 14-15-årige, som gentagne gange har begået kriminalitet er den samme, og i den gruppe bliver man stadig mere hårdkogt. Hvor det i 1989 "kun" var hver anden i gruppen, som to eller flere gange havde slået eller tævet nogen, så var det i 2005 hele 82 procent. Samtidig viser anden forskning, at de fleste børn, som begår kriminalitet flere gange, er drenge, som er vokset op hos en enlig mor på overførselsindkomst.
De seneste 50 års firedobling af antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejder, fordi politikerne i Danmark hellere ville have, at folk er på bistandshjælp, førtidspension og dagpenge, end at de arbejder til en løn, som de kan gøre sig fortjent til, fører hver dag til yderligere marginalisering og kulturel retardering af den danske underklasse. Mens resten af danskerne går på arbejde, forsumper underklassen med misbrug, kriminalitet og familieforhold, der er endnu mere kaotiske end i nutidens Normaldanmark.
Årsagen er, at det danske arbejdsmarked på ét punkt meget ufleksibelt: Der er kun få brancher, hvor man som voksen kan få lov til at arbejde for mindre end den mindsteløn på 98 kroner i timen, som gælder de fleste steder. Resultatet er det forudsigelige, at folk, der ikke har evnerne til at leve op til den løn, går arbejdsløse. Også fordi de får tilbudt så høje overførselsindkomster, at de ikke er motiveret til at søge lavt lønnet arbejde i især de små virksomheder, som fagforeningerne endnu ikke har kunnet trække en mindsteløn ned over hovedet på.
Der er behov for, at der bliver løsnet op her. Det skal kunne betale sig at arbejde, og midlet er en sænkning af overførselsindkomsterne. For sammenhængskraftens skyld.
