Ytringsfriheden begrænses i de muslimske lande, hvis vi herhjemme insisterer på at offentligøre tegninger, som mange muslimer anser for at være krænkende. Sådan argumenterer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i en kommentar i Berlingske Tidende lørdag. Den slags "misbrug" af ytringsfriheden er lige noget despoterne i de muslimske lande kan bruge, mener Ellemann, for så kan de rigtig anskueliggøre for folkemasserne i deres lande, at det med ytringsfrihed er noget farligt noget, der sågar kan ramme deres profet Muhammed.
Man kan ikke udelukke, at han har ret - det lyder faktisk ganske sandsynligt. Men Uffe Ellemann-Jensen glemmer behændigt, hvad begrundelsen for Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne var: At man havde konstateret en angst herhjemme og i andre vestlige lande for at støde potentielt voldelige muslimer ved at ytre sig på bestemte måder om islam og Muhammed. At man ville vise, at man ikke agtede at finde sig i det. At man ville statuere et eksempel ved at bryde tabuet i håb om, at andre så også ville turde gøre det, så de voldelige måtte erkende nederlaget - at deres trusler var uden effekt.
Hvad foreslår Uffe Ellemann-Jensen, at vi burde have gjort i stedet? Skulle vi have trukket på skuldrene og sagt, "nåja, muslimerne vil ikke have, at vi tegner Muhammed og kritiserer eller gør grin med islam - så må vi jo bare lade være"? Internationalt udsyn er godt, men at vi i Danmark og Vesten skulle acceptere muslimsk trusselskultur, fordi en udfordring af den ville kunne give muslimske landes ledere en undskyldning for at begrænse ytringsfriheden i deres egne lande, er ikke holdbart.
Vi må kæmpe vore kampe imod de totalitære, befolkningerne i de muslimske lande må kæmpe deres. Det hjælper vi dem gerne med, hvis de vil have hjælp. Men ingen bør forlange af os, at vi aflægger vore vaner for kritik og latterliggørelse af religiøse forestillinger, der påberåber sig gudsgiven autoritet. Fredelig sameksistens, ja. Underkastelse, aldrig i livet!
Man kan ikke udelukke, at han har ret - det lyder faktisk ganske sandsynligt. Men Uffe Ellemann-Jensen glemmer behændigt, hvad begrundelsen for Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne var: At man havde konstateret en angst herhjemme og i andre vestlige lande for at støde potentielt voldelige muslimer ved at ytre sig på bestemte måder om islam og Muhammed. At man ville vise, at man ikke agtede at finde sig i det. At man ville statuere et eksempel ved at bryde tabuet i håb om, at andre så også ville turde gøre det, så de voldelige måtte erkende nederlaget - at deres trusler var uden effekt.
Hvad foreslår Uffe Ellemann-Jensen, at vi burde have gjort i stedet? Skulle vi have trukket på skuldrene og sagt, "nåja, muslimerne vil ikke have, at vi tegner Muhammed og kritiserer eller gør grin med islam - så må vi jo bare lade være"? Internationalt udsyn er godt, men at vi i Danmark og Vesten skulle acceptere muslimsk trusselskultur, fordi en udfordring af den ville kunne give muslimske landes ledere en undskyldning for at begrænse ytringsfriheden i deres egne lande, er ikke holdbart.
Vi må kæmpe vore kampe imod de totalitære, befolkningerne i de muslimske lande må kæmpe deres. Det hjælper vi dem gerne med, hvis de vil have hjælp. Men ingen bør forlange af os, at vi aflægger vore vaner for kritik og latterliggørelse af religiøse forestillinger, der påberåber sig gudsgiven autoritet. Fredelig sameksistens, ja. Underkastelse, aldrig i livet!
