"Du må ikke stjæle - staten hader konkurrence!"
Dette fine slogan, som tilbage i 90erne blev båret på t-shirts af antiautoritære unge mennesker med tilknytning til det liberale selskab Libertas, er evigt aktuelt og bør aldrig glemmes. Dets rigtighed dokumenteres bl.a. i Haderslev, hvor Venstre-borgmester Hans Peter Geil har set sig lun på 42 hektar af en landmands jord, fordi han gerne vil tilbyde jorden til et firma (tøjkoncernen Bestseller - vær en politisk forbruger, køb aldrig mere mærkerne EXIT, Vero Moda, Jack & Jones, VILA, name it, ONLY, Selected, Pieces accessories, Object Collectors Item, mama·licious og OUTFITTERS NATION - de fremstilles uden respekt for den private ejendomsret), som han gerne vil have til byen. Firmaet har forhandlet med landmanden om køb af jorden, men parterne er ikke blevet enige om en pris. Hvad gør Geil så? Han eksproprierer da bare og tilbyder jorden til firmaet til en pris, som det er villig til at betale!
Ja, med venner som staten (og dens lokale filial, kommunen) hvad skal man så med fjender ... Vi skal prise os lykkelige for denne stat, får vi at vide, for uden den ville vi jo ikke kunne leve i fred for tyveknægte og andet rakkerpak. Men virkeligheden synes at være en helt anden. Staten optræder for det første som sugardaddy for netop tyveknægtene, idet 60 procent af alle ejendomsforbrydelser begås af personer, som er aflønnet af staten for ikke at arbejde, så de rigtigt har tid og motivation til at forsøde tilværelsen med indbrud, tyveri, røveri, hæleri, bedrageri, dokumentfalsk o.lign. For det andet tager staten selv op til 72 procent af vores løbende løn via skatter, afgifter og moms. Og for det tredje er staten fyldt med folk som borgmesteren i Haderslev, der rask væk fratager os vores faste ejendom, fordi de har andre idéer med den, end vi selv har, f.eks. at der skal anlægges endnu en golfbane til de mange efterlønnere, som også lever af vores penge, eller at der skal gives plads til en virksomhed, som ikke lige har lyst til at betale, hvad jorden koster.
Der burde være et sted, hvor man kunne melde sig ud af statens "beskyttelsesvirksomhed". Skrive et brev - "Kære skatteminister, jeg tror jeg kan klare mig bedre uden jeres 'hjælp', venligst slet mig fra medlemskartoteket. Til gengæld vil jeg så gerne have lov at bestemme over mit eget liv og frugten af mit eget arbejde på min egen matrikel" - og så prøve lykken på egen hånd. Hvorfor ikke? Det forholder sig med staten som med fagforeningerne. Hvis dens tilbud er så indlysende godt for alle, så burde den også kunne klare sig uden tvangsmedlemskab!
Dette fine slogan, som tilbage i 90erne blev båret på t-shirts af antiautoritære unge mennesker med tilknytning til det liberale selskab Libertas, er evigt aktuelt og bør aldrig glemmes. Dets rigtighed dokumenteres bl.a. i Haderslev, hvor Venstre-borgmester Hans Peter Geil har set sig lun på 42 hektar af en landmands jord, fordi han gerne vil tilbyde jorden til et firma (tøjkoncernen Bestseller - vær en politisk forbruger, køb aldrig mere mærkerne EXIT, Vero Moda, Jack & Jones, VILA, name it, ONLY, Selected, Pieces accessories, Object Collectors Item, mama·licious og OUTFITTERS NATION - de fremstilles uden respekt for den private ejendomsret), som han gerne vil have til byen. Firmaet har forhandlet med landmanden om køb af jorden, men parterne er ikke blevet enige om en pris. Hvad gør Geil så? Han eksproprierer da bare og tilbyder jorden til firmaet til en pris, som det er villig til at betale!
Ja, med venner som staten (og dens lokale filial, kommunen) hvad skal man så med fjender ... Vi skal prise os lykkelige for denne stat, får vi at vide, for uden den ville vi jo ikke kunne leve i fred for tyveknægte og andet rakkerpak. Men virkeligheden synes at være en helt anden. Staten optræder for det første som sugardaddy for netop tyveknægtene, idet 60 procent af alle ejendomsforbrydelser begås af personer, som er aflønnet af staten for ikke at arbejde, så de rigtigt har tid og motivation til at forsøde tilværelsen med indbrud, tyveri, røveri, hæleri, bedrageri, dokumentfalsk o.lign. For det andet tager staten selv op til 72 procent af vores løbende løn via skatter, afgifter og moms. Og for det tredje er staten fyldt med folk som borgmesteren i Haderslev, der rask væk fratager os vores faste ejendom, fordi de har andre idéer med den, end vi selv har, f.eks. at der skal anlægges endnu en golfbane til de mange efterlønnere, som også lever af vores penge, eller at der skal gives plads til en virksomhed, som ikke lige har lyst til at betale, hvad jorden koster.
Der burde være et sted, hvor man kunne melde sig ud af statens "beskyttelsesvirksomhed". Skrive et brev - "Kære skatteminister, jeg tror jeg kan klare mig bedre uden jeres 'hjælp', venligst slet mig fra medlemskartoteket. Til gengæld vil jeg så gerne have lov at bestemme over mit eget liv og frugten af mit eget arbejde på min egen matrikel" - og så prøve lykken på egen hånd. Hvorfor ikke? Det forholder sig med staten som med fagforeningerne. Hvis dens tilbud er så indlysende godt for alle, så burde den også kunne klare sig uden tvangsmedlemskab!
