Hvilken dansk USA-korrespondent har nogensinde fortalt sine læsere, lyttere eller seere, at de 10 procent fattigste indbyggere i USA faktisk har en lidt højere realindkomst end de 10 procent fattigste i Sverige? Ingen, selvom det vitterligt forholder sig sådan. Vi har heller aldrig fået at vide, at samme lavindkomstgruppe i Danmark kun har en marginalt højere realindkomst end den tilsvarende gruppe i USA. Men vi har til gengæld til hudløshed fået den modsatte historie at vide, at store dele af den amerikanske befolkning lever i ussel armod, fordi amerikanerne ikke har samme fine socialdemokratiske velfærdsstat, som vi har herhjemme. Det er blevet fortalt i små sidebemærkninger, i hele artikler og indslag og magasinprogrammer. Igen og igen og igen.
Det er et eksempel på den skæve dækning af amerikanske samfundsforhold, som medierne ifølge danske USA-eksperter byder deres kunder. Årsagen kan, som professor Peter Kurrild-Klitgaard siger i Berlingske Tidende, være, at de danske korrespondenter alle henter deres informationer i centrum-venstreorienterede amerikanske aviser. Men det mere grundlæggende spørgsmål er, hvorfor de så gør det. Er det fordi de danske USA-korrespondenter i en amerikansk sammenhæng selv er at betragte som venstreorienterede? Eller er det måske, fordi de gerne vil bekræfte os danskere i, at vi lever i verdens bedste land?
Det sidste problem burde der nemt kunne gøres noget ved. Cheferne på de danske medier skal gøre det klart for korrespondenterne, at deres opgave er at fortælle korrekte historier om USA, ikke at bekræfte danskernes falske fordomme. Det burde være muligt at få journalisterne til at forstå det, om ikke på anden måde så ved at true dem med et job på den hjemlige navneredaktion. Det første problem er lidt sværere at løse, men ikke umuligt. Det kræver, at enkelte aviser sender journalister afsted til USA, som ikke på forhånd er overbeviste om, at den socialdemokratiske velfærdsstat er det eneste saliggørende for alverdens lande. Den slags journalister hænger ganske vist ikke på træerne, men de kan dog findes, hvis man leder lidt. Og det ville sandt for dyden gavne pluralismen i den danske presse, hvis man fandt dem frem.
Det er et eksempel på den skæve dækning af amerikanske samfundsforhold, som medierne ifølge danske USA-eksperter byder deres kunder. Årsagen kan, som professor Peter Kurrild-Klitgaard siger i Berlingske Tidende, være, at de danske korrespondenter alle henter deres informationer i centrum-venstreorienterede amerikanske aviser. Men det mere grundlæggende spørgsmål er, hvorfor de så gør det. Er det fordi de danske USA-korrespondenter i en amerikansk sammenhæng selv er at betragte som venstreorienterede? Eller er det måske, fordi de gerne vil bekræfte os danskere i, at vi lever i verdens bedste land?
Det sidste problem burde der nemt kunne gøres noget ved. Cheferne på de danske medier skal gøre det klart for korrespondenterne, at deres opgave er at fortælle korrekte historier om USA, ikke at bekræfte danskernes falske fordomme. Det burde være muligt at få journalisterne til at forstå det, om ikke på anden måde så ved at true dem med et job på den hjemlige navneredaktion. Det første problem er lidt sværere at løse, men ikke umuligt. Det kræver, at enkelte aviser sender journalister afsted til USA, som ikke på forhånd er overbeviste om, at den socialdemokratiske velfærdsstat er det eneste saliggørende for alverdens lande. Den slags journalister hænger ganske vist ikke på træerne, men de kan dog findes, hvis man leder lidt. Og det ville sandt for dyden gavne pluralismen i den danske presse, hvis man fandt dem frem.
