Hvis Anders Fogh Rasmussen med hans skattestop skal forestille at være danske skatteyderes ven, så må deres fjende være frygtindgydende. Fogh opkrævede i 2006 165 milliarder kroner mere i skat hos danskerne end i 2002, hvor han overtog Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske finanslov. En meget stor del af pengene, 60 milliarder kroner, har han straks brugt i den offentlige sektor, selvom den i forvejen var verdens næstmest pengeforbrugende, da Fogh satte sig i Statsministeriet. En anden stor klump, 18 milliarder kroner, har regeringen valgt at give til de mange danskere, som ikke går på arbejde, selvom der er masser af arbejde at udføre i Danmark.
Skatteyderne, de privatpersoner og virksomheder som har arbejdet for og indbetalt alle pengene, har der desværre kun været en skattelettelse på 10 milliarder kroner til. Det er ikke, fordi regeringen ikke har villet give mere, lader den os forstå, men råderummet har simpelthen ikke været tilstede. Påstanden er grinagtig - for at sige det mildt. Når regeringen har råderum til at øge udgifterne til offentligt forbrug og overførselsindkomster med i alt 78 milliarder kroner, så har den jo masser af råderum. Den vil bare ikke prioritere råderummet til fordel for dem, der arbejder for pengene.
Mange borgerlige danskere har af samme grund mistet den sidste tillid til, at regeringen vil kæmpe deres sag. I starten var man skuffet, man skældte ud på regeringen og håbede, at det måske ville få den til at genoprette kontakten til sine rødder. Men efterhånden vænnede man sig til det, for sådan var de nye tilstande i dansk politik bare, og det nyttede ingenting at gå rundt og være vred.
Men det kan stadig genere, at regeringen på så løgnagtig vis forsøger at bilde sine forhenværende kernevælgere ind, at den faktisk agter at lette skatten ... hvis råderummet bare dukker op! Helt ærlig, regering - tror I virkelig, at vi er så dumme?
Skatteyderne, de privatpersoner og virksomheder som har arbejdet for og indbetalt alle pengene, har der desværre kun været en skattelettelse på 10 milliarder kroner til. Det er ikke, fordi regeringen ikke har villet give mere, lader den os forstå, men råderummet har simpelthen ikke været tilstede. Påstanden er grinagtig - for at sige det mildt. Når regeringen har råderum til at øge udgifterne til offentligt forbrug og overførselsindkomster med i alt 78 milliarder kroner, så har den jo masser af råderum. Den vil bare ikke prioritere råderummet til fordel for dem, der arbejder for pengene.
Mange borgerlige danskere har af samme grund mistet den sidste tillid til, at regeringen vil kæmpe deres sag. I starten var man skuffet, man skældte ud på regeringen og håbede, at det måske ville få den til at genoprette kontakten til sine rødder. Men efterhånden vænnede man sig til det, for sådan var de nye tilstande i dansk politik bare, og det nyttede ingenting at gå rundt og være vred.
Men det kan stadig genere, at regeringen på så løgnagtig vis forsøger at bilde sine forhenværende kernevælgere ind, at den faktisk agter at lette skatten ... hvis råderummet bare dukker op! Helt ærlig, regering - tror I virkelig, at vi er så dumme?
