Justitsminister Lene Espersen vil gerne have et register over formodede fodboldbøller, så de kan meddeles en karantæne som tilskuere ved fodboldbegivenheder. Hendes partifælle, retsordfører Tom Behnke, har også set sig lun på et register, nemlig over bøller i nattelivet. Det ene register er problematisk, det andet er godt.
Det er ikke et sekund for tidligt, at diskotekerne får lov at registrere, hvem der har lavet ballade, været til fare for andre gæster og ødelagt en god fest i nattelivet. Hvorfor er det i det hele taget forbudt i dag? Politikerne har med deres forbud udsat fredelige mennesker på diskotekerne for en helt unødvendig risiko for at skulle støde ind i nogle af de mest afstumpede personer, som dette samfund kan byde på. Når disse typer har domineret og raseret på et sted, så bliver de måske udelukket der, men intet forhindrer dem i at drage videre mod det næste sted og opføre sig på samme måde der. Med et privat fingeraftryksregister i diskoteksbranchen ville det kunne forhindres, og ingen andre end bøllerne ville begræde det.
Desuden ville den udbredte praksis i nattelivet med at udelukke unge med indvandrerbaggrund ikke længere have samme berettigelse. Personalet på diskotekerne ved, at risikoen for at en gæst med indvandrerbaggrund lave optøjer er meget større, end hvis de lukker en gæst med rent danske aner ind. Sådan er statistikkerne bare, det er ikke racisme, det er virkeligheden. I mangel på konkret viden om den enkelte mulige gæst, gør diskotekerne det helt rationelle at lukke danskerne ind, og holde indvandrerne ude. Det giver de bedste fester, og de mest tilfredse kunder. Hvis diskotekerne derimod tillades at lave et fingeraftryksregister, så behøver de ikke længere dømme gæsterne på hudens teint, men får et redskab til at bedømme den enkelte person. Væk med sandsynlighedsregningen, der kan virke så uretfærdig på fredelige unge med indvandrerbaggrund, og ind med den konkrete, individuelle bedømmelse på baggrund af tidligere udvist adfærd.
Med Lene Espersens register over formodede fodboldbøller forholder det sig anderledes. Her vil man give politiet mulighed for at meddele karantæne til personer, som er sigtede for hooliganadfærd, men ikke dømt. Det er betænkeligt, at man alene på baggrund af en sigtelse, ikke en dom, vil udstede et midlertidigt forbud mod at betræde et fodboldstadion som tilskuer. Det kan hurtigt udvikle sig til et gummistempel for politiet, som formentlig hellere bruger karantænevåbnet en gang for meget end en gang for lidt - for at gøre arbejdet lettere for sig selv.
Her adskiller politifolk sig fra diskoteksejere. Diskotekerne har økonomisk interesse i kun at udelukke dem, der virkelig volder problemer. Alle andre skal helst ind og lægge penge i barkassen. Politifolk derimod har som andre offentligt ansatte helt andre interesser - der kommer ikke mindre i lønningsposen hos hverken dem eller politimesteren, hvis de udelukker en enkelt fodboldfan eller ti for mange. Politiet bør derfor ikke betros den magt, som Lene Espersen foreslår. Den slags har vi domstolene til.
Det er ikke et sekund for tidligt, at diskotekerne får lov at registrere, hvem der har lavet ballade, været til fare for andre gæster og ødelagt en god fest i nattelivet. Hvorfor er det i det hele taget forbudt i dag? Politikerne har med deres forbud udsat fredelige mennesker på diskotekerne for en helt unødvendig risiko for at skulle støde ind i nogle af de mest afstumpede personer, som dette samfund kan byde på. Når disse typer har domineret og raseret på et sted, så bliver de måske udelukket der, men intet forhindrer dem i at drage videre mod det næste sted og opføre sig på samme måde der. Med et privat fingeraftryksregister i diskoteksbranchen ville det kunne forhindres, og ingen andre end bøllerne ville begræde det.
Desuden ville den udbredte praksis i nattelivet med at udelukke unge med indvandrerbaggrund ikke længere have samme berettigelse. Personalet på diskotekerne ved, at risikoen for at en gæst med indvandrerbaggrund lave optøjer er meget større, end hvis de lukker en gæst med rent danske aner ind. Sådan er statistikkerne bare, det er ikke racisme, det er virkeligheden. I mangel på konkret viden om den enkelte mulige gæst, gør diskotekerne det helt rationelle at lukke danskerne ind, og holde indvandrerne ude. Det giver de bedste fester, og de mest tilfredse kunder. Hvis diskotekerne derimod tillades at lave et fingeraftryksregister, så behøver de ikke længere dømme gæsterne på hudens teint, men får et redskab til at bedømme den enkelte person. Væk med sandsynlighedsregningen, der kan virke så uretfærdig på fredelige unge med indvandrerbaggrund, og ind med den konkrete, individuelle bedømmelse på baggrund af tidligere udvist adfærd.
Med Lene Espersens register over formodede fodboldbøller forholder det sig anderledes. Her vil man give politiet mulighed for at meddele karantæne til personer, som er sigtede for hooliganadfærd, men ikke dømt. Det er betænkeligt, at man alene på baggrund af en sigtelse, ikke en dom, vil udstede et midlertidigt forbud mod at betræde et fodboldstadion som tilskuer. Det kan hurtigt udvikle sig til et gummistempel for politiet, som formentlig hellere bruger karantænevåbnet en gang for meget end en gang for lidt - for at gøre arbejdet lettere for sig selv.
Her adskiller politifolk sig fra diskoteksejere. Diskotekerne har økonomisk interesse i kun at udelukke dem, der virkelig volder problemer. Alle andre skal helst ind og lægge penge i barkassen. Politifolk derimod har som andre offentligt ansatte helt andre interesser - der kommer ikke mindre i lønningsposen hos hverken dem eller politimesteren, hvis de udelukker en enkelt fodboldfan eller ti for mange. Politiet bør derfor ikke betros den magt, som Lene Espersen foreslår. Den slags har vi domstolene til.
