Det er nemt at grine af Kristendemokraterne, der nu vil have forbudt nøgenbadning på de danske strande, men man kan lige så godt grine af de politikere, som har tilladt nøgenbadning alle steder. For hvorfor må der ikke være forskel på strande? Hvorfor ikke lade nogle være åbne for nøgenbadning, mens man lader andre strande være for de mere blufærdige?
Eksemplet illustrerer, hvorfor fælleseje og centraliseret beslutningstagen på nationalt niveau faktisk aldrig er en rigtig god idé. For selvom reglerne fastsættes af et demokratisk valgt Folketing, så gør man jo ikke alle tilfredse, blot fordi flertallet er tilfreds. The winner takes it all - sådan er det i demokratiet. Vil mindretallet noget andet, så må dets medlemmer emigrere.
Der hvor politikerne ikke styrer, men markedskræfterne i stedet hersker, er det ikke sådan. Er man til sushi, så går man på en sushirestaurant. Foretrækker man en pasta, så er der også masser af steder til den smag. Kan man lide dance-musik, så kan den købes med klik på musen. Det samme kan death metal-rock. O.s.v.
Hvis restauranter og pladeselskaber var styret på samme måde som landets strande, så skulle vi derimod alle spise bøf bearnaise, når vi gik på restaurant, og lytte til Thomas Helmig på mp3-afspilleren.
Hvorfor må strandene ikke afspejle, at folk har forskellige præferencer, når de vil ud at bade? Til en start kunne man lade kommunerne bestemme, hvilke regler for nøgenbadning, der skal gælde på deres egne strande, og det samme bør de private strandejere have lov til.
Der er ingen grund til, at alt skal være så ens i dette land!
Eksemplet illustrerer, hvorfor fælleseje og centraliseret beslutningstagen på nationalt niveau faktisk aldrig er en rigtig god idé. For selvom reglerne fastsættes af et demokratisk valgt Folketing, så gør man jo ikke alle tilfredse, blot fordi flertallet er tilfreds. The winner takes it all - sådan er det i demokratiet. Vil mindretallet noget andet, så må dets medlemmer emigrere.
Der hvor politikerne ikke styrer, men markedskræfterne i stedet hersker, er det ikke sådan. Er man til sushi, så går man på en sushirestaurant. Foretrækker man en pasta, så er der også masser af steder til den smag. Kan man lide dance-musik, så kan den købes med klik på musen. Det samme kan death metal-rock. O.s.v.
Hvis restauranter og pladeselskaber var styret på samme måde som landets strande, så skulle vi derimod alle spise bøf bearnaise, når vi gik på restaurant, og lytte til Thomas Helmig på mp3-afspilleren.
Hvorfor må strandene ikke afspejle, at folk har forskellige præferencer, når de vil ud at bade? Til en start kunne man lade kommunerne bestemme, hvilke regler for nøgenbadning, der skal gælde på deres egne strande, og det samme bør de private strandejere have lov til.
Der er ingen grund til, at alt skal være så ens i dette land!
