Regeringen har fået nye ministre: Den søde Karen Ellemann indtager Socialministeriet, udenomssnakkeren Inger Støjberg sætter sig i Beskæftigelsesministeriet, og statsminister Lars Løkke Rasmussen indleder dermed den af 180Grader forudsagte kamp for at erobre kvindelige vælgere tilbage ved at være en "større feminist end Fogh" - 42 procent af hans ministre er nemlig af hunkøn.
Selvom de to nye ministres kvaliteter først og fremmest synes at være, at de er kvinder, kan man i det mindste glæde sig over, at Støjbergs forfremmelse giver plads til en dygtigere mand på posten som politisk ordfører for Venstre, nemlig sønderjyden Peter Christensen. Han er et omvandrende bevis på, at man faktisk godt kan gøre karriere i Venstre, selvom man ikke snakker partiledelsen efter munden i et og alt - som de fleste af hans gruppefæller synes at mene.
Peter Christensen var i 2003 med til at formulere og udsende de 10 liberale teser, som så smukt formulerede målsætninger om, at det f.eks. er vigtigere at sætte skatten ned end at øge overførselsindkomsterne og lade den offentlige sektor vokse. Og modsat andre af underskriverne, der forduftede fra projektet og på et møde i folketingsgruppen sad som våde hundehvalpe og undskyldte, at de havde formastet sig til at formulere selvstændige tanker, så stod Peter Christensen fast på, at der var hans ret som folketingsmedlem med mandat fra vælgerne - og ikke fra statsminister Fogh - at sige sin mening. Og teserne har bestemt ikke været en engangsoplevelse af liberal principfasthed hos Peter Christensen.
Man kan selvfølgelig frygte, at det fra nu af er slut med at udtale sig liberalt for den nyudnævnte politiske ordfører. Men denne gang vil for en gangs skyld bevare optimismen i et spørgsmål, der har med Venstre at gøre. Vi synes, at Peter Christensen har gjort sig fortjent til den.
Selvom de to nye ministres kvaliteter først og fremmest synes at være, at de er kvinder, kan man i det mindste glæde sig over, at Støjbergs forfremmelse giver plads til en dygtigere mand på posten som politisk ordfører for Venstre, nemlig sønderjyden Peter Christensen. Han er et omvandrende bevis på, at man faktisk godt kan gøre karriere i Venstre, selvom man ikke snakker partiledelsen efter munden i et og alt - som de fleste af hans gruppefæller synes at mene.
Peter Christensen var i 2003 med til at formulere og udsende de 10 liberale teser, som så smukt formulerede målsætninger om, at det f.eks. er vigtigere at sætte skatten ned end at øge overførselsindkomsterne og lade den offentlige sektor vokse. Og modsat andre af underskriverne, der forduftede fra projektet og på et møde i folketingsgruppen sad som våde hundehvalpe og undskyldte, at de havde formastet sig til at formulere selvstændige tanker, så stod Peter Christensen fast på, at der var hans ret som folketingsmedlem med mandat fra vælgerne - og ikke fra statsminister Fogh - at sige sin mening. Og teserne har bestemt ikke været en engangsoplevelse af liberal principfasthed hos Peter Christensen.
Man kan selvfølgelig frygte, at det fra nu af er slut med at udtale sig liberalt for den nyudnævnte politiske ordfører. Men denne gang vil for en gangs skyld bevare optimismen i et spørgsmål, der har med Venstre at gøre. Vi synes, at Peter Christensen har gjort sig fortjent til den.
