Leder: Systemet før mennesket

Der er ingen tvivl, man skal være socialdemokrat for at forstå denne logik:

1. Staten opkræver op til 72 procent af folks indtægt i skat, men lover så til gengæld en række ydelser, herunder behandling ved sygdom.
2. Folk er ikke tilfredse med den behandling, de tilbydes af det offentlige ved sygdom. F.eks. har de ikke lyst til at vente en måned på hospitalsbehandling, de foretrækker enestue, når de er svage og skrøbelige, og de vil gerne behandles af et servicemindet personale. Derfor får de en del af deres løn udbetalt i form af en fradragsberettiget privat sundhedsforsikring, så de kan fravælge det mangelfulde offentlige tilbud.
   
3. Socialdemokraterens politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, udtaler: "Vi er nødt til at appellere direkte til folk: Det kan godt være, du har en sundhedsforsikring, men du er nødt til at tænke på din nabo, der ikke har. Det er ikke rimeligt, at vi bruger offentlige tilskud på at fremme en udvikling med et A- og B-hold, hvor de, der har et arbejde, kommer hurtigere til end alle andre."

For det første: Hvis det offentlige kunne finde ud af at levere en service, der svarede til de monstrøse skatter, som opkræves i dette land, så ville folk naturligvis ikke efterspørge private sundhedsforsikringer hos deres arbejdsgiver, men ville foretrække at få højere løn i stedet og blot bruge det offentlige tilbud. "Problemet" er altså i første omgang et produkt af, at det system, som Socialdemokraterne har skabt, ødsler skattepengene væk på alt muligt, som intet har at gøre med den grundlæggende service, som borgerne forventer.

For det andet: Et skattefradrag er ikke et offentligt tilskud som påstået af Sass Larsen, med mindre man da mener, at folks løn som udgangspunkt ejes af staten, hvorefter enhver krone, som skatteyderne får lov at beholde, kan kaldes et tilskud.

For det tredje: Jo flere danskere, der bliver behandlet på privathospital via deres egen sundhedsforsikring, jo mindre koster de det offentlige, og jo flere penge er der til behandling af dem, der ikke er forsikret.

Nej, det hænger ikke sammen, og det er derfor, man må være socialdemokrat for at forstå, hvorfor der med Henriks Sass Larsens ord ligefrem er grund til at være "skrækslagen" over udviklingen. For baggrunden er jo en helt anden end den udtalte: Socialdemokraterne frygter, at mange flere danskere vil få øjnene op for, at de slet ikke har brug for den socialdemokratiske velfærdsstat, og at de derfor til sidst ikke gider betale til den længere.

Og her ser vi så socialdemokratismens grimmeste ansigt. Angiveligt opfandt man velfærdsstaten for at hjælpe dem, der ikke kunne selv. Men når folk kan selv, så skælder man ud på dem, fordi al velfærdsstatens omfordeling og formynderi i virkelighed er et formål i sig selv, som undermineres af selvhjulpne mennesker.

Systemet er blevet målet for Socialdemokraterne - mennesket er kun midlet.