Danske bilister betaler så rigeligt i skatter i form af registreringsafgift, vægtafgift og skat på bilernes brændstof, at det ikke bør være nødvendigt for dem at betale ekstra for at få lov at køre på vejene. Men da man besluttede at bygge det stykke vej, som vi kalder Storebæltsforbindelsen, til en pris af 30 mia. kr., var det nu ikke så dårligt tænkt, at renter og afdrag på lige netop dens anlægsudgifter skulle finansieres af brugerne fremfor af alle andre. For det var dog en ekstraordinær flot gave, storebæltspendlerne ellers ville have fået, hvis de p.g.a. broen kunne have sparet både en times transporttid og færgebilletten.
Men ude i horisonten kan politikerne nu skue en situation, hvor gælden vil være høvlet ned af de mange betalte broafgifter siden forbindelsens åbning for biler for 10 år siden. Det sker ganske vist først om 15 år, men på Christiansborg er man allerede begyndt tale om, hvordan de cirka to mia. rare kroner årligt kan spenderes, når de ikke længere skal bruges til lånet. Man kunne selvfølgelig bare undlade at opkræve broafgiften, men sådan spiller klaveret tilsyneladende ikke. Når politikerne først har gjort danskerne fortrolige med at betale, så vil de ikke lade chancen gå fra sig for også at kræve pengene, selvom begrundelsen for at gøre det er forsvundet. I sig selv et glimrende eksempel på, at skattens størrelse er helt uafhængig af udgiftsbehovet. Det er udgifterne, der fastsættes afhængigt af, hvor mange penge, der kan kradses ind, og det er altid bare så mange som muligt.
Pengene fra Storebæltsforbindelsen skal bare bruges til andre infrastrukturprojekter, lyder det fra både Venstres og Dansk Folkepartis trafikordførere. "Tak fordi I betalte for broen," lyder det fra dem til storebæltspendlerne, "nu kan I så få lov at betale for de andres kørsel."
Idéen er bunduretfærdig, hvad de fleste burde kunne se. Det giver ingen mening at pålægge lige præcis dem, der har behov for at krydse Storebælt, en decideret vejskat, for at andre kan køre gratis. Hvorfor lige dem? Hvad har de gjort af særligt slemme ting for at fortjene en ny skat? Hvorfor ikke folk, der krydser Lillebæltsbroen, Farøbroerne eller tager Limfjordstunnelen? Politikerne har ikke andet argument, end at bilisterne har vænnet sig til det på Storebælt, men det er ikke sandt.
De rejsende over Storebælt har vænnet sig til at betale af på et lån - ikke til at betale vejskat oven i alle de andre skatter.
Men ude i horisonten kan politikerne nu skue en situation, hvor gælden vil være høvlet ned af de mange betalte broafgifter siden forbindelsens åbning for biler for 10 år siden. Det sker ganske vist først om 15 år, men på Christiansborg er man allerede begyndt tale om, hvordan de cirka to mia. rare kroner årligt kan spenderes, når de ikke længere skal bruges til lånet. Man kunne selvfølgelig bare undlade at opkræve broafgiften, men sådan spiller klaveret tilsyneladende ikke. Når politikerne først har gjort danskerne fortrolige med at betale, så vil de ikke lade chancen gå fra sig for også at kræve pengene, selvom begrundelsen for at gøre det er forsvundet. I sig selv et glimrende eksempel på, at skattens størrelse er helt uafhængig af udgiftsbehovet. Det er udgifterne, der fastsættes afhængigt af, hvor mange penge, der kan kradses ind, og det er altid bare så mange som muligt.
Pengene fra Storebæltsforbindelsen skal bare bruges til andre infrastrukturprojekter, lyder det fra både Venstres og Dansk Folkepartis trafikordførere. "Tak fordi I betalte for broen," lyder det fra dem til storebæltspendlerne, "nu kan I så få lov at betale for de andres kørsel."
Idéen er bunduretfærdig, hvad de fleste burde kunne se. Det giver ingen mening at pålægge lige præcis dem, der har behov for at krydse Storebælt, en decideret vejskat, for at andre kan køre gratis. Hvorfor lige dem? Hvad har de gjort af særligt slemme ting for at fortjene en ny skat? Hvorfor ikke folk, der krydser Lillebæltsbroen, Farøbroerne eller tager Limfjordstunnelen? Politikerne har ikke andet argument, end at bilisterne har vænnet sig til det på Storebælt, men det er ikke sandt.
De rejsende over Storebælt har vænnet sig til at betale af på et lån - ikke til at betale vejskat oven i alle de andre skatter.
