De venstreekstreme kredse, som i går smadrede store dele af Nørrebro i København for at markere halvårsdagen for rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69, har igen fået fuld valuta for deres indsats. "Det markerer vigtigheden af, at der sker noget. Man skal forstå baggrunden for optøjerne. Før vi laver et nyt ungdomshus, får vi ikke ro på Nørrebro," lyder nemlig kommentaren fra SF i Københavns ungdomshusordfører, Frank Hedegaard. Den tager vi lige igen: Altså, når kriminelle vandaliserer og angriber politiet, så viser det, hvor vigtigt det er, at de kriminelle får stillet et hus til rådighed af kommunen.
Synspunktet er horribelt, fordi det opfordrer de venstreradikale til at fortsætte med at begå deres ødelæggende ulovligheder. Hvis én gangs hærgen markerer vigtigheden af at imødekomme dem, så markerer to ganges hærgen vel, at det er dobbelt så vigtigt, mens tre gange gør det tre gange så vigtigt at give dem et hus. Sådan er logikken hos venstrefløjen på Københavns rådhus virkelig, for som Frank Hedegaard tidligere har sagt til 180Grader.dk om SFs baggrund for at ville forære et hus til de autonome: "Det er da også, fordi vi ikke igen vil se, at man løser Københavns problemer gennem gadekampe." Lad os også tage den igen: Vil man have sin vilje i Københavns Kommune, så skal man true med gadekampe. Så står venstrefløjen parat med en pose penge.
Der er kun én måde at løse dette problem på. Politiet må opretholde ro og orden på Nørrebro. Og politikerne må høre op med at tale med de venstreekstreme, som om der er noget at forhandle om. For hvert et "dialogmøde" politikere på Københavns rådhus holder med flokken, forsinkes erkendelsen hos de unge om, at hvis de vil have et hus på deres helt egne præmisser, så må de skillinge sammen og købe et selv. Hvis de ikke selv vil betale, så må de udfylde et ansøgningsskema om adgang til kommunale lokaler under opsyn, ligesom alle andre grupper i København.
Vold og hærværk skal ikke kunne betale sig.
Synspunktet er horribelt, fordi det opfordrer de venstreradikale til at fortsætte med at begå deres ødelæggende ulovligheder. Hvis én gangs hærgen markerer vigtigheden af at imødekomme dem, så markerer to ganges hærgen vel, at det er dobbelt så vigtigt, mens tre gange gør det tre gange så vigtigt at give dem et hus. Sådan er logikken hos venstrefløjen på Københavns rådhus virkelig, for som Frank Hedegaard tidligere har sagt til 180Grader.dk om SFs baggrund for at ville forære et hus til de autonome: "Det er da også, fordi vi ikke igen vil se, at man løser Københavns problemer gennem gadekampe." Lad os også tage den igen: Vil man have sin vilje i Københavns Kommune, så skal man true med gadekampe. Så står venstrefløjen parat med en pose penge.
Der er kun én måde at løse dette problem på. Politiet må opretholde ro og orden på Nørrebro. Og politikerne må høre op med at tale med de venstreekstreme, som om der er noget at forhandle om. For hvert et "dialogmøde" politikere på Københavns rådhus holder med flokken, forsinkes erkendelsen hos de unge om, at hvis de vil have et hus på deres helt egne præmisser, så må de skillinge sammen og købe et selv. Hvis de ikke selv vil betale, så må de udfylde et ansøgningsskema om adgang til kommunale lokaler under opsyn, ligesom alle andre grupper i København.
Vold og hærværk skal ikke kunne betale sig.
