Det nærmer sig det skandaløse, at landets idrætsforeninger nu skal til at konkurrere på fitnessmarkedet med alle deres offentlige støttekroner. Om ti år vil alle sportshaller have et fitnessrum, lyder ambitionen fra idrætsforeningerne DIF og DGI, og i alle disse haller skal danskerne altså kunne motionere med offentlig støtte og uden at betale moms - modsat i de private fitnesscentre. På den måde vil foreningerne kunne tilbyde deres ydelse til halv pris i forhold til centrene.
Det kræver ikke en kandidatgrad i økonomi at regne ud, hvad det vil føre til. Private fitnesscentre vil enten gå nedenom og hjem, eller - hvis vi har at gøre med et marked i vækst - gå glip af en øget omsætning, fordi de ikke nyder samme politiske begunstigelse som foreningerne.
Det er fuldt forståeligt, at idrætsforeningerne gerne vil følge med tiden og tilbyde medlemmerne mulighed for at motionere, som det nu engang er populært i år 2008, d.v.s. når man har tid og lyst. Men politikerne burde nu indse, at den offentlige støtte til idrætsudøvelse har overlevet sig selv. Fitnesscentrene har jo bevist, at det slet ikke er nødvendigt med offentlig støtte for at få danskerne til at røre sig. En ny motionsform er opstået, helt uden at politikerne har uddelt en eneste krone.
Faktisk - og det er en bemærkelsesværdig pointe i sig selv - blev tilbudet netop udviklet udenfor foreningsdanmark, som ellers modtager massiv statsstøtte for at sikre et alsidigt idrætsliv. Hvorfor springer foreningerne først på nu, hvor andre har vist, at der er et marked? Er det måske fordi den offentlige støtte ikke har udviklet alsidigheden, men tværtimod har hindret nytænkning i foreningerne?
Fjern den offentlige støtte til idrætten, så alle aktører kan konkurrere på lige fod om danskernes gunst. Hvorfor i al verden skulle folk ikke også kunne betale for deres deltagelse i sport af egen lomme i stedet for over skatten?
Det kræver ikke en kandidatgrad i økonomi at regne ud, hvad det vil føre til. Private fitnesscentre vil enten gå nedenom og hjem, eller - hvis vi har at gøre med et marked i vækst - gå glip af en øget omsætning, fordi de ikke nyder samme politiske begunstigelse som foreningerne.
Det er fuldt forståeligt, at idrætsforeningerne gerne vil følge med tiden og tilbyde medlemmerne mulighed for at motionere, som det nu engang er populært i år 2008, d.v.s. når man har tid og lyst. Men politikerne burde nu indse, at den offentlige støtte til idrætsudøvelse har overlevet sig selv. Fitnesscentrene har jo bevist, at det slet ikke er nødvendigt med offentlig støtte for at få danskerne til at røre sig. En ny motionsform er opstået, helt uden at politikerne har uddelt en eneste krone.
Faktisk - og det er en bemærkelsesværdig pointe i sig selv - blev tilbudet netop udviklet udenfor foreningsdanmark, som ellers modtager massiv statsstøtte for at sikre et alsidigt idrætsliv. Hvorfor springer foreningerne først på nu, hvor andre har vist, at der er et marked? Er det måske fordi den offentlige støtte ikke har udviklet alsidigheden, men tværtimod har hindret nytænkning i foreningerne?
Fjern den offentlige støtte til idrætten, så alle aktører kan konkurrere på lige fod om danskernes gunst. Hvorfor i al verden skulle folk ikke også kunne betale for deres deltagelse i sport af egen lomme i stedet for over skatten?
