"The whole aim of practical politics is to keep the populace alarmed
(and hence clamorous to be led to safety) by an endless series of
hobgoblins, most of them imaginary."
H.L. Mencken (In Defence of Women; 1917).
Man skulle tro, at det var en kilde til evig frygt for enhver professionel embedsmand, skulle det gå op for folk, at hans arbejde sådan set ikke er en del af løsningen. Men at dømme efter den kapacitet for fornuft, som kendetegner lemmingerne, der hvert fjerde år valfarter til stemmeurnerne, har embedsmændene ikke noget at frygte.
Men så sker det, en sjælden gang i mellem, at embedsvældet får udfordret sit verdenssyn. En, der taler embedsmandsvældet imod, og som samtidig nyder bred og international opmærksomhed, dukker op. Sådan én var Lomborg. Sådan én er Lomborg. Og hvad bilder han sig egentlig ind at komme der i sine stramme polyestertshirts og tale veltablerede sandheder imod.
I krig og fred gælder alle kneb. Og hvis man tager i betragtning, hvor meget ondt Lomborg skaber, kan man godt slække lidt på etikken, ikke sandt. Det kan da godt være, at han har lidt ret, men vi skal jo også kigge på det store billede.
Hvad gør man så? Jo med befolkningens egne penge betaler staten forskere for at skræmme befolkningen med skyld og frygt.
"... jeg fik på forhånd at vide, at jeg skulle skære tingene ud i pap, for ellers ville Lomborg få det hele over i det useriøse og få salen til at grine."
Sådan sagde Peter Laut, der i flere år var ansat som propagandist for Energistyrelsen, men blev præsenteret i medierne som uafhængig ekspert.
Her ser man, hvordan korruption fungerer i statsadministrationen. Det er en demonstration af betændt magtanvendelse gennem medierne - øjensynligt med det formål at skræmme borgerne for at opnå kontrol med dem. Den, der frygter, adlyder.
Det foregik under Nyrup-regerigen, men er der nogen grund til at tro, at det ikke skulle stå på nu, hvor klima nærmest er regeringens præmieko på det internationale dyreskue?
H.L. Mencken (In Defence of Women; 1917).
Man skulle tro, at det var en kilde til evig frygt for enhver professionel embedsmand, skulle det gå op for folk, at hans arbejde sådan set ikke er en del af løsningen. Men at dømme efter den kapacitet for fornuft, som kendetegner lemmingerne, der hvert fjerde år valfarter til stemmeurnerne, har embedsmændene ikke noget at frygte.
Men så sker det, en sjælden gang i mellem, at embedsvældet får udfordret sit verdenssyn. En, der taler embedsmandsvældet imod, og som samtidig nyder bred og international opmærksomhed, dukker op. Sådan én var Lomborg. Sådan én er Lomborg. Og hvad bilder han sig egentlig ind at komme der i sine stramme polyestertshirts og tale veltablerede sandheder imod.
I krig og fred gælder alle kneb. Og hvis man tager i betragtning, hvor meget ondt Lomborg skaber, kan man godt slække lidt på etikken, ikke sandt. Det kan da godt være, at han har lidt ret, men vi skal jo også kigge på det store billede.
Hvad gør man så? Jo med befolkningens egne penge betaler staten forskere for at skræmme befolkningen med skyld og frygt.
"... jeg fik på forhånd at vide, at jeg skulle skære tingene ud i pap, for ellers ville Lomborg få det hele over i det useriøse og få salen til at grine."
Sådan sagde Peter Laut, der i flere år var ansat som propagandist for Energistyrelsen, men blev præsenteret i medierne som uafhængig ekspert.
Her ser man, hvordan korruption fungerer i statsadministrationen. Det er en demonstration af betændt magtanvendelse gennem medierne - øjensynligt med det formål at skræmme borgerne for at opnå kontrol med dem. Den, der frygter, adlyder.
Det foregik under Nyrup-regerigen, men er der nogen grund til at tro, at det ikke skulle stå på nu, hvor klima nærmest er regeringens præmieko på det internationale dyreskue?
