Alt tyder på, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen har optrådt som en luskebuks i forhandlingerne om en ny traktat for EU. Udadtil har han sagt, at han ikke kæmpede for at få fjernet de ni punkter fra traktaten, som ifølge Justitsministeriet ville have udløst en folkeafstemning i Danmark. Men indadtil på møderne hos kammesjukkerne fra de andre EU-lande har han efter alt at dømme bedt om, at lige netop de ni punkter skulle fjernes, så han ikke behøver at spørge danskerne om deres syn på traktaten. I hvert fald er punkterne væk nu, og det ville da være et sært sammentræf, hvis den danske regering ikke havde noget med det at gøre - når man nu ved, hvor meget enhver regeringsleder i Europa frygter folkeafstemninger.
Statsministeren ville imidlertid kunne rense sig selv ved at fremlægge det skriftlige materiale om den danske regerings forhandlingsposition, men det vil han ikke. Forhandlingerne er foregået i fortrolighed, lyder hans argument. Sikke noget sludder! Hvad den danske regering søger at opnå på vegne af Danmark ved særdeles vigtige forhandlinger om EU's kommende traktat, kan selvfølgelig ikke hemmeligstemples. Hvis ikke danske vælgere skulle kunne kræve indsigt i det, hvordan skal de så vide, om de egentlig foretrækker denne regering til at forhandle, eller om de hellere vil have en anden regering? Et demokrati forudsætter altså, at vælgerne har indsigt i, hvilken politik politikerne arbejder for.
Så det er bare med at komme frem med papirerne. Vælgerne har krav på at vide, hvad den danske regering egentlig kæmpede for dernede ved traktat-forhandlingerne med de andre EU-lande. Var regeringens målsætning at forhandle den bedst mulige traktat igennem for Danmark? Eller var man mere interesseret i en traktat, der bare var god for regeringen selv under hensyntagen til dens modvilje mod en folkeafstemning?
Statsministeren ville imidlertid kunne rense sig selv ved at fremlægge det skriftlige materiale om den danske regerings forhandlingsposition, men det vil han ikke. Forhandlingerne er foregået i fortrolighed, lyder hans argument. Sikke noget sludder! Hvad den danske regering søger at opnå på vegne af Danmark ved særdeles vigtige forhandlinger om EU's kommende traktat, kan selvfølgelig ikke hemmeligstemples. Hvis ikke danske vælgere skulle kunne kræve indsigt i det, hvordan skal de så vide, om de egentlig foretrækker denne regering til at forhandle, eller om de hellere vil have en anden regering? Et demokrati forudsætter altså, at vælgerne har indsigt i, hvilken politik politikerne arbejder for.
Så det er bare med at komme frem med papirerne. Vælgerne har krav på at vide, hvad den danske regering egentlig kæmpede for dernede ved traktat-forhandlingerne med de andre EU-lande. Var regeringens målsætning at forhandle den bedst mulige traktat igennem for Danmark? Eller var man mere interesseret i en traktat, der bare var god for regeringen selv under hensyntagen til dens modvilje mod en folkeafstemning?
