De, der tror, at statseje og licensfinansiering er garanten for en tv-nyhedsformidling, som ikke taler til den laveste fællesnævner, kan godt tro om igen. Man behøver blot at kaste et blik på TV-Avisen på DR1 et par aftener for at sande, at den laves efter nøjagtig de samme kriterier, som hvis den var privat ejet og privat finansieret: Seermaksimering. Derfor har lektor Michael Böss da også helt ret, når han konstaterer, at licensbetalingen nu mere eller mindre bruges til at producere underholdning, endda også i TV-Avisen.
Anderledes kan det næppe være, for Danmarks Radios kamp for egen eksistens er nøjagtig lige så bundet op på antallet af seere, som en kommerciel stations er. Seere, der vedvarende ikke synes, at de får noget ud af DR, er jo også seere, som vil lægge øre til forslag om, at der slet ikke bør betales licens, og at DR helt kan undværes. Det vil DR af helt egoistiske grunde naturligvis helst undgå.
Derfor betaler danskerne 3,3 mia. kr. over licensen til DR, hvoraf hovedparten går til at producere indhold til DR1, som enhver kommerciel kanal lige så godt kunne have produceret - blot billigere og uden et palads i Ørestaden til 4,7 mia. kr.
De sikreste vindere ved ordningen med stats-tv er ikke de almindelige seere, som ville have fået deres pop og pjank under alle omstændigheder, men politikerne. De har nemlig fået deres helt egen tv-station at hundse rundt med, ligesom Fidel Castro, Kim Jong-il, Hugo Chavez, Silvio Berlusconi og lignende forbilledlige politiker-typer.
Anderledes kan det næppe være, for Danmarks Radios kamp for egen eksistens er nøjagtig lige så bundet op på antallet af seere, som en kommerciel stations er. Seere, der vedvarende ikke synes, at de får noget ud af DR, er jo også seere, som vil lægge øre til forslag om, at der slet ikke bør betales licens, og at DR helt kan undværes. Det vil DR af helt egoistiske grunde naturligvis helst undgå.
Derfor betaler danskerne 3,3 mia. kr. over licensen til DR, hvoraf hovedparten går til at producere indhold til DR1, som enhver kommerciel kanal lige så godt kunne have produceret - blot billigere og uden et palads i Ørestaden til 4,7 mia. kr.
De sikreste vindere ved ordningen med stats-tv er ikke de almindelige seere, som ville have fået deres pop og pjank under alle omstændigheder, men politikerne. De har nemlig fået deres helt egen tv-station at hundse rundt med, ligesom Fidel Castro, Kim Jong-il, Hugo Chavez, Silvio Berlusconi og lignende forbilledlige politiker-typer.
