Den mest indskrænkede form for småborgerlighed finder man ofte hos mennesker, som selv hævder, at de har et enormt udsyn og tilsvarende forståelse for samfundets skæve eksistenser. Det ses især to steder: I prostitutionsdebatten og når snakken falder på de hjemløse. Her repræsenterer venstreorienterede "omsorgsmedarbejdere" og meningsdannere det standpunkt, at ingen kan have valgt et liv som prostitueret eller hjemløs af egen vilje.
At der skulle findes folk, som simpelthen har lyst til at leve sådan, det er helt utænkeligt for disse mennesker! Derfor udpeges prostituerede og hjemløse som mere eller mindre psykisk syge, alle til hobe. De har været udsat for omsorgssvigt, er blevet slået som børn, misbrugt eller mobbet i skolen, og det har sat sig varige men, der kan tjene som forklaring på deres alternative livsvej, lyder filosofien.
Ja, sådan kan det selvfølgelig nogen gange forekomme, når man kigger på andre menneskers levevis og ikke kan forstå, hvorfor de lever, som de gør. Når man nu selv har valgt den bedste af alle livsstile, så må der jo på en eller måde være noget galt i de andres hoveder, ikke sandt? Det har vi vel alle tænkt i ny og næ.
Og hvis man befinder sig midt i den omsorgsindustri, som lever højt på opfattelsen af andre mennesker som stakler, fremfor som ligeværdige mennesker, så er det nemt at finde "beviser" på det. For har ikke næsten alle mennesker på et tidpunkt haft grimme oplevelser i deres barndom? De færreste går jo gennem livet uden hverken at blive drillet i skolen, opleve et forældresvigt eller lignende. Der er med andre ord masser af oplevelser at tage af, selv hos det helt gennemsnitlige menneske, hvis man har som mål at kaste skylden for folks alternative valg i livet på alt muligt andet end deres egne præferencer.
Men det er vel ikke så svært at forstå, at der kan findes kvinder, som får et kick ud af føle sig seksuelt efterstræbt af mange mænd, og som gerne vil tjene store penge på det? Eller at der findes mænd, som føler det som en stor lettelse at kaste alle forpligtelser af sig, blæse "systemet" et stykke og blot leve fra dag til dag i selskab med andre ligesindede og en stor pose øl fra Netto?
Det kræver hos de fleste blot, at de dykker lidt ind i sig selv og finder det punkt i deres indre, som selv kunne finde på at gøre sådan, hvis man slap det løs og blæste på alle de andre prioriteter, som man i dag sætter højere.
At der skulle findes folk, som simpelthen har lyst til at leve sådan, det er helt utænkeligt for disse mennesker! Derfor udpeges prostituerede og hjemløse som mere eller mindre psykisk syge, alle til hobe. De har været udsat for omsorgssvigt, er blevet slået som børn, misbrugt eller mobbet i skolen, og det har sat sig varige men, der kan tjene som forklaring på deres alternative livsvej, lyder filosofien.
Ja, sådan kan det selvfølgelig nogen gange forekomme, når man kigger på andre menneskers levevis og ikke kan forstå, hvorfor de lever, som de gør. Når man nu selv har valgt den bedste af alle livsstile, så må der jo på en eller måde være noget galt i de andres hoveder, ikke sandt? Det har vi vel alle tænkt i ny og næ.
Og hvis man befinder sig midt i den omsorgsindustri, som lever højt på opfattelsen af andre mennesker som stakler, fremfor som ligeværdige mennesker, så er det nemt at finde "beviser" på det. For har ikke næsten alle mennesker på et tidpunkt haft grimme oplevelser i deres barndom? De færreste går jo gennem livet uden hverken at blive drillet i skolen, opleve et forældresvigt eller lignende. Der er med andre ord masser af oplevelser at tage af, selv hos det helt gennemsnitlige menneske, hvis man har som mål at kaste skylden for folks alternative valg i livet på alt muligt andet end deres egne præferencer.
Men det er vel ikke så svært at forstå, at der kan findes kvinder, som får et kick ud af føle sig seksuelt efterstræbt af mange mænd, og som gerne vil tjene store penge på det? Eller at der findes mænd, som føler det som en stor lettelse at kaste alle forpligtelser af sig, blæse "systemet" et stykke og blot leve fra dag til dag i selskab med andre ligesindede og en stor pose øl fra Netto?
Det kræver hos de fleste blot, at de dykker lidt ind i sig selv og finder det punkt i deres indre, som selv kunne finde på at gøre sådan, hvis man slap det løs og blæste på alle de andre prioriteter, som man i dag sætter højere.
