Nu gælder det om for de Konservative at stå fast, når de går til forhandling med Venstre om et nyt regeringsgrundlag. Justitsminister Lene Espersen og skatteordfører Lars Barfoed har allerede krævet skattelettelser indføjet i regeringspartiernes nedskrevne håndfæstning, men denne gang må der klarere formuleringer til for at binde Venstre op på det end efter det forrige valg. I 2005 lod man sig nøje med en hensigtserklæring om, at
hvis der opstod et råderum til skattelettelser, så skulle de gives. Og da råderummet endelig kom, brugte man ikke engang af det til at lette skatten. Denne gang må de Konservative have med, at der skal arbejdes aktivt på at skaffe råderummet og gerne med en tilføjelse om, at det
skal bruges på at lette skatten på den sidst tjente krone.
Alle skatter i Danmark er for høje, både dem i bunden, dem i midten og dem på toppen af indkomstskalaen, men ved Fogh-regeringens to små skattereformer i 2004 og 2007 var det kun i bunden og midten, der blev lettet, så tiden må nu være kommet til at lette skatten mærkbart for dem, der betaler den største andel af deres indkomst i skat. Også for at sende et stærkt værdipolitisk signal om, at man ikke vil ligge under for den danske misundelsessyge, som forlanger at ingen som helst må have for meget til overs til sig selv, heller ikke selvom de selv har skabt grundlaget for deres indtægt, og selvom det kun er småpenge, der kommer i kassen ved den høje marginalbeskatning.
De Konservative gik ikke tilbage ved valget, og det skyldes ene og alene deres - i forhold til Venstre - klarere fokus på lavere skat. De Konservative tabte stemmer til Ny Alliance, men fik nye fra tidligere Venstre-folk, som var trætte af Venstres mangel på ambitioner på skatteområdet. Nu er det så op til de Konservative at leve op til den tillid, som partiet er blevet vist. Det gøres bedst ved at spise af procenterne fra toppen. De 63 procent skal ned, og partiets ambition om, at ingen skal betale mere end 50 procent i skat er et udmærket mål at gribe efter - allerede i denne valgperiode.
Alle skatter i Danmark er for høje, både dem i bunden, dem i midten og dem på toppen af indkomstskalaen, men ved Fogh-regeringens to små skattereformer i 2004 og 2007 var det kun i bunden og midten, der blev lettet, så tiden må nu være kommet til at lette skatten mærkbart for dem, der betaler den største andel af deres indkomst i skat. Også for at sende et stærkt værdipolitisk signal om, at man ikke vil ligge under for den danske misundelsessyge, som forlanger at ingen som helst må have for meget til overs til sig selv, heller ikke selvom de selv har skabt grundlaget for deres indtægt, og selvom det kun er småpenge, der kommer i kassen ved den høje marginalbeskatning.
De Konservative gik ikke tilbage ved valget, og det skyldes ene og alene deres - i forhold til Venstre - klarere fokus på lavere skat. De Konservative tabte stemmer til Ny Alliance, men fik nye fra tidligere Venstre-folk, som var trætte af Venstres mangel på ambitioner på skatteområdet. Nu er det så op til de Konservative at leve op til den tillid, som partiet er blevet vist. Det gøres bedst ved at spise af procenterne fra toppen. De 63 procent skal ned, og partiets ambition om, at ingen skal betale mere end 50 procent i skat er et udmærket mål at gribe efter - allerede i denne valgperiode.
