Leder: S ser spøgelser i sommervarmen

Man skal høre meget, før ørerne falder af, siges det

Slettet Bruger,

26/07/2009

Man skal høre meget, før ørerne falder af, siges det. Har man hørt på S-gruppeformand Carsten Hansen i dag, er der ikke noget at sige til, hvis lyttebøfferne hænger lidt løst. Hansen mener nemlig, at partileder Helle Thorning-Schmidt blev diskrimineret på det groveste af Danmarks Radio, der ikke ville lade hende undslippe at besvare spørgsmål om kritikken af politisk ordfører Henrik Sass Larsen, da hun for nylig skulle interviewes af TV-Avisen.

Pia Kjærsgaard derimod kunne i mandags i et liveinterview omtale den aftale, hun og studieværten havde indgået om ikke at komme ind på Hjemmeværnets håndtering af tørklædesagen, men i stedet fokusere på det principielle spørgsmål om tørklæde eller ej.

DR "ser gennem fingre med DF's aftaler for at dem ind", tordner Carsten Hansen, der på telepatisk vis åbenbart har fået indsigt i, at vinklingen af interviewet er sket efter Pia Kjærsgaards ønske. Der kan på ingen måde være tale om, at Kjærsgaard-interviewet bliver en realitet, fordi kilden er indforstået i at blive interviewet om emner, som TV-Avisen ønsker at interviewe om.

Man skal ikke have megen viden om danske journalisters politiske ståsted, ikke have fulgt meget med i Danmarks Radios dækning af fænomenet Dansk Fokeparti gennem årene, for at se, at

Hr. Hansens film knækker , da han senere i samme sætning når til, at forskelsbehandlingen "er en afspejling af tilstandene i dansk politik". Påstanden om, at dansk presse i almindelighed, og Danmarks Radio i særdeleshed, skulle forfordele Socialdemokraterne, mens man ligger fladt på maven for Dansk Folkeparti, er så tåbelig at den kun kan retfærdiggøres, hvis gruppeformanden er blevet ramt af et middelsvært hedeslag ude i sommerlandet.

Tør øjnene Hr. Hansen. Den ene politiker kunne nå til enighed om et interview på præmisser, som TV-Avisen var indforstået med, det kunne en anden politiker ikke. Det er ikke et udtryk for forskelsbehandling, men for en helt almindelig journalistisk hverdag.


Kilde: