Hvis regeringen får gennemført en skattereform med lavere skat på den sidst tjente krone, så vil finansminister Lars Løkke Rasmussen sidde i en central position under forhandlingerne, og efterfølgende vil han uden ringeste tvivl forsøge at tage en del af æren for resultatet. Den ære vil han ikke have fortjent, for han har på intet tidspunkt bidraget til det folkelige pres for en skattelettelse, som nu er til stede.
Tværtimod. At Lars Løkke Rasmussen nu - hvor kampen i offentligheden synes i hvert fald delvist vundet, så man selv i fagbevægelsen og SF går ind for topskattelettelser - sætter sig på et hustag og ytrer et spædt pip fra samme sang, ændrer ikke på hans totale passivitet dengang, da kampen mod brandskatningen havde langt mere brug for hans bidrag. I de dage overlod Løkke holdningskampen til alle andre, og han bidrog sågar selv med frådende vensterorienteret retorik imod de Konservative:
"Vi ønsker at være et parti for andre, end dem der har udsigt til en badebro og en speedbåd i Skovshoved Havn," sagde Løkke i 2006 i et forsøg på at marginalisere de grupper, der ville få gavn af lavere topskat. Det gjorde han, selvom han udmærket vidste, at 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede allerede dengang betalte 63 procent af deres sidst tjente krone i skat. Lars Løkke Rasmussen ville blot hellere kæmper mod de Konservative end at kæmpe for det helt grundlægende liberale synspunkt, at skatten i Danmark - verdens hårdest beskattede land - er for højt.
Nu kommer Venstres kronprins så på banen som en af de sidste dages hellige. Han har stukket fingeren i luften og vurderet, at det blæser op til skattelettelser - takket være andres indsats - og så vil han da også gerne med på vognen. Gennemskueligt og klamt.
Tværtimod. At Lars Løkke Rasmussen nu - hvor kampen i offentligheden synes i hvert fald delvist vundet, så man selv i fagbevægelsen og SF går ind for topskattelettelser - sætter sig på et hustag og ytrer et spædt pip fra samme sang, ændrer ikke på hans totale passivitet dengang, da kampen mod brandskatningen havde langt mere brug for hans bidrag. I de dage overlod Løkke holdningskampen til alle andre, og han bidrog sågar selv med frådende vensterorienteret retorik imod de Konservative:
"Vi ønsker at være et parti for andre, end dem der har udsigt til en badebro og en speedbåd i Skovshoved Havn," sagde Løkke i 2006 i et forsøg på at marginalisere de grupper, der ville få gavn af lavere topskat. Det gjorde han, selvom han udmærket vidste, at 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede allerede dengang betalte 63 procent af deres sidst tjente krone i skat. Lars Løkke Rasmussen ville blot hellere kæmper mod de Konservative end at kæmpe for det helt grundlægende liberale synspunkt, at skatten i Danmark - verdens hårdest beskattede land - er for højt.
Nu kommer Venstres kronprins så på banen som en af de sidste dages hellige. Han har stukket fingeren i luften og vurderet, at det blæser op til skattelettelser - takket være andres indsats - og så vil han da også gerne med på vognen. Gennemskueligt og klamt.
