For næsten et år siden advarede vi her på lederplads mod en ratificering af EU's Lissabon-traktat. Traktaten vil gøre op med kravet om enighed og gøre det lettere at hæve mindstegrænsen for nationale afgifter, lød vores bekymring. En bekymring, som langtfra er blevet fjernet med EU-forslaget om at hæve tobaksafgifterne.
Værst vil det gå ud over nye medlemslande som Polen, hvor afgifterne endnu er lave, og hvor prisen på cigaretter ventes at stige med næsten 50 pct. I det i forvejen afgiftsplagede Danmark vil stigningen være mindre, men det ændrer ikke ved det uretfærdige i overgrebet: Europæiske rygere vil blive tvunget til at spytte flere penge i skattekassen af ingen anden grund, end at sådan har politikere i Bruxelles bestemt det.
Argumentet, at afgiftshævningen er nødvendig for at bekæmpe rygning, kan man kun have hån til overs for. Europæiske tobaksdyrkere får hvert år milliarder i støtte af EU; en støtte, som EU-Parlamentet for blot to måneder siden besluttede at forlænge til 2013. Årsagen til EU's afgiftsglæde skal snarere findes i grænsehandlen, som ifølge unionens egne tal udgør 13 pct. af al tobakhandel. Hvis et medlemsland kan tvinge nabolandene til at sætte afgiften op, behøver man ikke at frygte, at de tager over grænsen for at få det daglige hvæs.
Afgiftshævningen er kun en forsmag på de skatter og afgifter, der vil blive mulige, når man engang får Lissabon-traktaten banket igennem i Irland. Hvad med en transnational afgift på CO2, for klimaets skyld? Eller hvad med danske tilstande i hele unionen, med en moms på 25 pct.? Og hvorfor skal Irland have lov til at have en asocial lav selskabsskat, der tiltrækker firmaer og entreprenante borgere fra de andre medlemslande?
Disse ting er værd at huske på, næste gang en politiker fra de EU-begejstrede regeringspartier vil fortælle os om alle de vidunderlige ting, EU kan gøre for den frie konkurrence.
Værst vil det gå ud over nye medlemslande som Polen, hvor afgifterne endnu er lave, og hvor prisen på cigaretter ventes at stige med næsten 50 pct. I det i forvejen afgiftsplagede Danmark vil stigningen være mindre, men det ændrer ikke ved det uretfærdige i overgrebet: Europæiske rygere vil blive tvunget til at spytte flere penge i skattekassen af ingen anden grund, end at sådan har politikere i Bruxelles bestemt det.
Argumentet, at afgiftshævningen er nødvendig for at bekæmpe rygning, kan man kun have hån til overs for. Europæiske tobaksdyrkere får hvert år milliarder i støtte af EU; en støtte, som EU-Parlamentet for blot to måneder siden besluttede at forlænge til 2013. Årsagen til EU's afgiftsglæde skal snarere findes i grænsehandlen, som ifølge unionens egne tal udgør 13 pct. af al tobakhandel. Hvis et medlemsland kan tvinge nabolandene til at sætte afgiften op, behøver man ikke at frygte, at de tager over grænsen for at få det daglige hvæs.
Afgiftshævningen er kun en forsmag på de skatter og afgifter, der vil blive mulige, når man engang får Lissabon-traktaten banket igennem i Irland. Hvad med en transnational afgift på CO2, for klimaets skyld? Eller hvad med danske tilstande i hele unionen, med en moms på 25 pct.? Og hvorfor skal Irland have lov til at have en asocial lav selskabsskat, der tiltrækker firmaer og entreprenante borgere fra de andre medlemslande?
Disse ting er værd at huske på, næste gang en politiker fra de EU-begejstrede regeringspartier vil fortælle os om alle de vidunderlige ting, EU kan gøre for den frie konkurrence.
