Det gode ved at de borgerlige partier sidder i regering er, at de bruger embedsmandsapparatet og alle ministeriernes publikationer og rapporter til at sætte en borgerlig dagsorden ... Not! Det gør denne regering nemlig slet ikke. Seneste eksempel er regeringens konkurrenceevneredegørelse, hvor man har sat sig det ambitiøse mål at sammenligne Danmarks sammenhængskraft med andre landes ditto. Sammenhængskraft, hvad er det for en størrelse? Ingen ved det helt præcist, men det lyder fint, så regeringen vil gerne bruge ordet til at fortælle, at det går rigtigt godt i Danmark - takket være regeringen. Til det formål er sammenhængskraft et taknemmeligt ord, for politikerne kan putte lige præcis det indhold i ordet, som stiller dem selv i det bedst mulige lys.
Regeringen har valgt at sige, at sammenhængskraft har noget med økonomisk lighed at gøre. Jo mindre indkomstspredning i et samfund, jo større er sammenhængskraften, lyder det fra regeringen. Og da den økonomiske lighed er meget stor i Danmark, så er sammenhængskraften det altså også. "Vi er i top fem," praler regeringen, og befolkningen glæder sig. "Top fem i sammenhængskraft," siger danskerne, "så gør det ikke noget, at vi tabte til svenskerne i fodbold, for vi hænger bedre sammen end dem. Tak, regering!"
Det er godt, at folk kan blive glade igen ovenpå det forsmædelige nederlag, men det var da ikke det, som Venstre og de Konservative skulle bruge regeringsmagten til. Det var ikke det, som Anders Fogh Rasmussen mente, da han talte om en kulturkamp, som afgør landets fremtid. Borgerlige har jo ikke den holdning, at et samfund hænger bedre sammen, jo mere lige indkomsterne er fordelt. Det er socialister, som har det synspunkt, mens borgerlige holder på, at indkomsterne primært skal være fordelt efter fortjeneste, noget for noget o.s.v., fordi det sikrer, at folk yder deres bedste og ikke bare kaster ansvaret fra sig, så andre må yde for dem. Det er da en sammenhængskraft, der vil noget: at hver bærer sin del af byrden, i stedet for at nogen bare lukrerer på andres indsats.
Endnu engang må vi konstatere, at regeringen hellere vil mele sin egen kage end at kæmpe for det borgerlige Danmarks værdier og principper. Det kunne være så godt, men så er det faktisk skidt.
Regeringen har valgt at sige, at sammenhængskraft har noget med økonomisk lighed at gøre. Jo mindre indkomstspredning i et samfund, jo større er sammenhængskraften, lyder det fra regeringen. Og da den økonomiske lighed er meget stor i Danmark, så er sammenhængskraften det altså også. "Vi er i top fem," praler regeringen, og befolkningen glæder sig. "Top fem i sammenhængskraft," siger danskerne, "så gør det ikke noget, at vi tabte til svenskerne i fodbold, for vi hænger bedre sammen end dem. Tak, regering!"
Det er godt, at folk kan blive glade igen ovenpå det forsmædelige nederlag, men det var da ikke det, som Venstre og de Konservative skulle bruge regeringsmagten til. Det var ikke det, som Anders Fogh Rasmussen mente, da han talte om en kulturkamp, som afgør landets fremtid. Borgerlige har jo ikke den holdning, at et samfund hænger bedre sammen, jo mere lige indkomsterne er fordelt. Det er socialister, som har det synspunkt, mens borgerlige holder på, at indkomsterne primært skal være fordelt efter fortjeneste, noget for noget o.s.v., fordi det sikrer, at folk yder deres bedste og ikke bare kaster ansvaret fra sig, så andre må yde for dem. Det er da en sammenhængskraft, der vil noget: at hver bærer sin del af byrden, i stedet for at nogen bare lukrerer på andres indsats.
Endnu engang må vi konstatere, at regeringen hellere vil mele sin egen kage end at kæmpe for det borgerlige Danmarks værdier og principper. Det kunne være så godt, men så er det faktisk skidt.
