Nej, det er - som skatteminister Kristian Jensen påpeger - ikke særligt fint gjort, hvis de danske myndigheder vil gøre brug af stjålne kundeoplysninger fra en bank i Liechtenstein for at kradse endnu flere penge ind til statskassen. Men det forekommer altså også, som om Kristian Jensen, den øverste chef for skattevæsenets røveriske virksomhed, her er underligt jomfrunalsk - hans stilling taget i betragtning. Hvad bliver det næste? En bordelmutter der ikke vil have sine ansatte til at holde i hånd med kunderne? En rockerpræsident som slår ned på prospects, der trækker naboens kat i halen?
Kristian Jensen leder en biks, som i år vil hive 856 mia. kroner op af lommen på de danske skatteydere. Vel at mærke ikke ved at sige "be' om", men ved at true modvillige betalere med bortførelse og indespærring i et lille rum uden dørhåndtag på indersiden. At dette omfang af konfiskation af danskernes lønninger ikke kun er at sammenligne med røveri ved højlys dag, men simpelthen er røveri ved højlys dag, kan ikke diskuteres af rationelle mennesker, som vurderer sagen på de nøgterne kendsgerninger og ikke med ideologiske skyklapper på. Det eneste, som kan diskuteres, er, om skatteopkrævningen i et anstændigt samfund burde være på nul kroner, eller om det kan tillades at opkræve nok til at finansiere politi, domstole og forsvar for at forhindre et større onde.
Men her står han så, ministeren for foretagendet, og har kvababbelser over at modtage en liste, som en ansat formentlig har stjålet fra en bank. Hvis det kan tolkes som en moralsk genfødsel af skatteministeren, så kan vi kun applaudere det! Men hvis det mere sandsynligt skyldes, at Kristian Jensen gerne vil fremstå galant, selvom han blot er en røverkonge, så var vi helst foruden. En mand, der holder døre for gamle damer, samtidig med at han lister portemonnæerne op af deres håndtasker, ophører jo heller ikke med at være en lommetyv - han er såmænd bare mere udspeskuleret end sine mere simple kolleger.
Kristian Jensen leder en biks, som i år vil hive 856 mia. kroner op af lommen på de danske skatteydere. Vel at mærke ikke ved at sige "be' om", men ved at true modvillige betalere med bortførelse og indespærring i et lille rum uden dørhåndtag på indersiden. At dette omfang af konfiskation af danskernes lønninger ikke kun er at sammenligne med røveri ved højlys dag, men simpelthen er røveri ved højlys dag, kan ikke diskuteres af rationelle mennesker, som vurderer sagen på de nøgterne kendsgerninger og ikke med ideologiske skyklapper på. Det eneste, som kan diskuteres, er, om skatteopkrævningen i et anstændigt samfund burde være på nul kroner, eller om det kan tillades at opkræve nok til at finansiere politi, domstole og forsvar for at forhindre et større onde.
Men her står han så, ministeren for foretagendet, og har kvababbelser over at modtage en liste, som en ansat formentlig har stjålet fra en bank. Hvis det kan tolkes som en moralsk genfødsel af skatteministeren, så kan vi kun applaudere det! Men hvis det mere sandsynligt skyldes, at Kristian Jensen gerne vil fremstå galant, selvom han blot er en røverkonge, så var vi helst foruden. En mand, der holder døre for gamle damer, samtidig med at han lister portemonnæerne op af deres håndtasker, ophører jo heller ikke med at være en lommetyv - han er såmænd bare mere udspeskuleret end sine mere simple kolleger.
