Tænk hvis man på Christiansborg en dag besluttede sig for, at det skulle være en lovsikret ret at spille fodbold en time om ugen i sin arbejdstid - af hensyn til folkesundheden f.eks. ... Hvad ville der mon ske?
For det første ville det være en bestemt slags arbejdstagere, som tog imod tilbudet. De fleste af dem ville være mænd. For det andet ville det irritere arbejdsgiverne, at de sådan skulle undvære nogle af deres ansatte midt i arbejdstiden.
I begyndelsen ville arbejdsgiverne stille inkvisitoriske spørgsmål til ansættelsessamtalerne: "Nå, er du så en af dem, der kan li' fodbold? Spiller du selv, eller ser du det kun i fjernsynet?" Men det ville naturligvis hurtigt komme politikerne for øre via vores altid årvågne presse, og så ville der komme en lov om, at den slags spørgsmål måtte man ikke stille. Herefter ville bestemte stillinger simpelthen ikke blive besat med mænd, f.eks. ved samlebånd i industrien, hvor det ikke kan nytte, at et led i arbejdsprocessen pludselig går ud og spiller fodbold, så kollegerne ikke kan komme videre i arbejdet. Mænd i den type stillinger ville opleve mindre efterspørgsel efter deres arbejdskraft og for at kunne konkurrere med de ikke-fodboldspillende kvinder måtte de tilbyde deres arbejde til en lavere løn.
Det må kvinder generelt i Danmark - og nu forlader vi det tænkte eksempel - også gøre. Politikerne og på store dele af arbejdsmarkedet også de faglige organisationer har tildelt de danske arbejdstagere så store privilegier, som primært eller mest benyttes af kvinder, at kvinderne under ét simpelthen ikke kan gøre sig fortjent til den samme løn som mændene. Betalt barselsorlov, barnets første sygedag og almindeligt sygefravær er tre eksempler på ordninger, som kvinder benytter mere end mænd, og de udgør dermed også tre forklaringer på, at arbejdsgiverne ikke vil betale så meget i løn til kvinder som til mænd.
Det er der ikke noget diskriminerende ved, tværtimod: Det diskriminende ville være, hvis arbejdsgiverne kunne konstatere, at mændene producerer mere end kvinderne, men alligevel insisterede på at give mænd og kvinder samme løn. Det ville være lige løn for ulige arbejde.
Der er ikke mangel på folk, der beklager sig over lønforskellen mellem mænd og kvinder, men de viger alle uden om at foretage den nødvendige prioritering: Enten skal de privilegerede ordninger, som især kvinder benytter, afskaffes. Eller også vil lønforskellen bestå. Hvad vælger I?
For det første ville det være en bestemt slags arbejdstagere, som tog imod tilbudet. De fleste af dem ville være mænd. For det andet ville det irritere arbejdsgiverne, at de sådan skulle undvære nogle af deres ansatte midt i arbejdstiden.
I begyndelsen ville arbejdsgiverne stille inkvisitoriske spørgsmål til ansættelsessamtalerne: "Nå, er du så en af dem, der kan li' fodbold? Spiller du selv, eller ser du det kun i fjernsynet?" Men det ville naturligvis hurtigt komme politikerne for øre via vores altid årvågne presse, og så ville der komme en lov om, at den slags spørgsmål måtte man ikke stille. Herefter ville bestemte stillinger simpelthen ikke blive besat med mænd, f.eks. ved samlebånd i industrien, hvor det ikke kan nytte, at et led i arbejdsprocessen pludselig går ud og spiller fodbold, så kollegerne ikke kan komme videre i arbejdet. Mænd i den type stillinger ville opleve mindre efterspørgsel efter deres arbejdskraft og for at kunne konkurrere med de ikke-fodboldspillende kvinder måtte de tilbyde deres arbejde til en lavere løn.
Det må kvinder generelt i Danmark - og nu forlader vi det tænkte eksempel - også gøre. Politikerne og på store dele af arbejdsmarkedet også de faglige organisationer har tildelt de danske arbejdstagere så store privilegier, som primært eller mest benyttes af kvinder, at kvinderne under ét simpelthen ikke kan gøre sig fortjent til den samme løn som mændene. Betalt barselsorlov, barnets første sygedag og almindeligt sygefravær er tre eksempler på ordninger, som kvinder benytter mere end mænd, og de udgør dermed også tre forklaringer på, at arbejdsgiverne ikke vil betale så meget i løn til kvinder som til mænd.
Det er der ikke noget diskriminerende ved, tværtimod: Det diskriminende ville være, hvis arbejdsgiverne kunne konstatere, at mændene producerer mere end kvinderne, men alligevel insisterede på at give mænd og kvinder samme løn. Det ville være lige løn for ulige arbejde.
Der er ikke mangel på folk, der beklager sig over lønforskellen mellem mænd og kvinder, men de viger alle uden om at foretage den nødvendige prioritering: Enten skal de privilegerede ordninger, som især kvinder benytter, afskaffes. Eller også vil lønforskellen bestå. Hvad vælger I?
