Leder: Politisvigt uden konsekvenser

Det er lige til at blive vred over, når der nu igen kommer en sag frem om politiets inkompetence eller simpelthen ligegladhed: Tre piger tæves på H...

Slettet Bruger,

08/02/2009

Det er lige til at blive vred over, når der nu igen kommer en sag frem om politiets inkompetence eller simpelthen ligegladhed: Tre piger tæves på Hovedbanegården i København af 15 drenge. Fire af drengene pågribes af politiet, men de bliver sat på fri fod igen, uden at politiet får hverken navne eller personnumre på dem. Efterfølgende afviser politiet pigerne to gange, da de forsøger at anmelde episoden.

Hvad i al verden foregår der i hovedet på de politibetjente, som agerer sådan? Foregår der noget som helst?

Det har ledelsen i Købehavns Politi nu sat en undersøgelse i gang om, og det er godt. Men når så undersøgelsens resultat fremlægges, så kender vi godt konsekvenserne: Der vil ingen være. Ligesom det heller ikke har haft konsekvenser for de betjente, der har skoddet lignende eller endnu mere graverende sager, som Berlingske Tidende har skrevet løbende om siden slutningen af maj sidste år.

Og det kan også gøre en harmdirrende. For det bør ikke være muligt for politibetjente at udvise så lidt engagement på jobbet, uden at der er en ledelse, som griber ind med en beslutning om, at de pågældende vist ikke hører hjemme i politiet. Betjente, der uden at notere persondata bare slipper fire drenge løs, som sammen med 11 andre har tævet tre piger på Hovedbanegården i København, hvor alt optages på video, så man har al det bevismateriale, man har brug for, de burde ikke længere være i politiet.

Nu må politiet se at få rusket op i de dovne slamberter i egne rækker, som tilsyneladende betragter borgerne som irritationsmomenter i en hverdag, der er meget hyggeligere, hvis man får lov til at sidde i fred på kontoret med sin kaffe og wienerbrød.

Kilde: