Hvad gør det dog, at vore folketingspolitikere rejser til et tropisk ferieparadis for vores penge? Man skal ikke være så nøjeregnende, lidt fagligt indhold får de jo nok ud af turen, og under alle omstændigheder er det ikke nogen svir at være folketingsmedlem. Hvis lidt fryns kan gøre det mere attraktivt, så er det kun godt. Vi skal jo tiltrække de bedste, ikke?
Sådan kunne man argumentere - men det vil vi ikke. Tværtimod.
Politikere i Danmark skal ikke have det for godt. Den årsløn, som svarer til mindst 730.000 normaltbeskattede kroner med rundhåndet pension oveni, som folketingspolitikerne får i dag, er alt rigeligt. Jo mere personlig vinding en politiker får ud af et sæde i folketingssalen, jo mere er han eller hun villig til at gøre for at erobre og bevare sin plads.
Sådan kunne man argumentere - men det vil vi ikke. Tværtimod.
Politikere i Danmark skal ikke have det for godt. Den årsløn, som svarer til mindst 730.000 normaltbeskattede kroner med rundhåndet pension oveni, som folketingspolitikerne får i dag, er alt rigeligt. Jo mere personlig vinding en politiker får ud af et sæde i folketingssalen, jo mere er han eller hun villig til at gøre for at erobre og bevare sin plads.
- Korruption bliver alt andet lige mere udbredt i et samfund med høje politikerlønninger end i et samfund, hvor vederlaget er lavt. For jo mere man med løn og fryns kan tjene på politikerkarrieren, jo mere vil kandidaterne være villige til at gøre for de rette særinteresser for at blive valgt og for at få støtte til deres valgkampe.
- Principperne og det ægte engagement bliver dyrere at have, når man kan miste en hel million og to spændende udlandsrejser årligt på at stå fast og rage sig uklar med den almindelige mening, end når man kun kan miste en halv million og en togbillet til et vælgermøde i Aalborg. Den Gallup-fikserede vindbøjtel bliver derfor et mere almindeligt syn i politik i et samfund med høje politikerlønninger.
- Karriepolitikeren, der aldrig har haft et liv med et almindeligt arbejde, bliver mere udbredt, når man som ung og ambitiøs kan drømme om guld og hvide sandstrande, hvis man opnår valg som politiker. Afstanden mellem de folkevalgte og de mennesker, de hersker over, bliver større. Der skabes en politisk klasse, som lever sit helt eget liv uden andet input fra verden uden for politik end andenhåndsberetninger.
