"Konservatismen bør lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration," skrev en dengang 28-årig Per Stig Møller i 1970 i en kronik i Berlingske Aftenavis. Og det mener han sådan cirka stadig. Mao er ganske vist ikke moderne længere, nu hvor de fleste ved, at den kinesiske revolutionsleder slog mange millioner af sine landsmænd ihjel, men så formulerer Per Stig Møller det bare en lille smule anderledes: "Derfor er der brug for den kombination af liberalisme og socialisme, som er konservatisme," skriver han her i 2009 i en kronik i Berlingske Tidende.
Indholdet er det samme, og begrundelsen har heller ikke ændret sig for Per Stig Møller. Såvel i 1970 som i 2009 handler det for ham først og fremmest om at være i overensstemmelse med tidsånden. I de unge dage satte universitetsmarxismen dagsordenen - og Per Stig fulgte med. I 2009 er det den almindelige politiske aktivisme, som dominerer her midt i finanskrisen - og Per Stig følger igen med.
Dette er Per Stig Møllers konservatisme: Den almindelige mening i de akademiske kredse er bevaringsværdig, og Per Stig melder sig gerne på banen som konservator.
Hvad Per Stig Møller ellers skriver lader sig kun vanskeligt dechifrere. Det handler om nogle tog, som skal holdes i bevægelse, men ikke må køre for hurtigt. Om os alle sammen som er både lokoførere og passagerer. Og om vigtigheden af at toget overholder køreplanen. Vi udlover et årsforbrug af piberensere til den, der kan finde ud af, hvad Per Stig Møller konkret mener, der er blevet gjort forkert op til finanskrisen, og hvordan vi konkret skal undgå, at det sker igen.
Per Stig Møller har fået ry for at være en meget klog mand. Om han er det på andre områder end det politiske, tør vi ikke have en mening om. Men som konservativ ideolog har han i mange år ikke været andet end sæk fuld af fede fraser - den seneste kronik i Berlingske Tidende holder blot det sædvanlige sluddervorne niveau. Men det er måske også at foretrække fremfor skriverierne fra dengang, hvor Per Stig Møller stadig turde skrive konkret.
Indholdet er det samme, og begrundelsen har heller ikke ændret sig for Per Stig Møller. Såvel i 1970 som i 2009 handler det for ham først og fremmest om at være i overensstemmelse med tidsånden. I de unge dage satte universitetsmarxismen dagsordenen - og Per Stig fulgte med. I 2009 er det den almindelige politiske aktivisme, som dominerer her midt i finanskrisen - og Per Stig følger igen med.
Dette er Per Stig Møllers konservatisme: Den almindelige mening i de akademiske kredse er bevaringsværdig, og Per Stig melder sig gerne på banen som konservator.
Hvad Per Stig Møller ellers skriver lader sig kun vanskeligt dechifrere. Det handler om nogle tog, som skal holdes i bevægelse, men ikke må køre for hurtigt. Om os alle sammen som er både lokoførere og passagerer. Og om vigtigheden af at toget overholder køreplanen. Vi udlover et årsforbrug af piberensere til den, der kan finde ud af, hvad Per Stig Møller konkret mener, der er blevet gjort forkert op til finanskrisen, og hvordan vi konkret skal undgå, at det sker igen.
Per Stig Møller har fået ry for at være en meget klog mand. Om han er det på andre områder end det politiske, tør vi ikke have en mening om. Men som konservativ ideolog har han i mange år ikke været andet end sæk fuld af fede fraser - den seneste kronik i Berlingske Tidende holder blot det sædvanlige sluddervorne niveau. Men det er måske også at foretrække fremfor skriverierne fra dengang, hvor Per Stig Møller stadig turde skrive konkret.
