Hvorfor er underklassen underklasse? Hvorfor endte dens medlemmer i kriminalitet, misbrug, kaotiske familieforhold, langtidsledighed og på kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension? Der kan gives mange forskellige forklaringer på det, afhængigt af hvilket konkret menneske, vi taler om, men den hyppigste har med indstilling at gøre. Det er indstillingen, den er gal med, når ellers raske mennesker ikke kan tage sig sammen til at stå op om morgenen for at fastholde et arbejde. Det er indstillingen, der er forklaringen, når man lever et liv som vanekriminel. Og det er indstillingen, der må bære skylden, når man trods dystre fremtidsudsigter ikke ønsker at gøre en ende på sit misbrug.
Det er også indstillingen hos underklassen, det handler om, når religionsforsker Lars Ahlin kan fortælle, at det først og fremmest er i underklassen, at man abonnerer på den tro, at ens liv er styret af udefrakommende kræfter - det være sig stjernerne, som man kan gå til astrolog for at få besked om, eller fiktive energier som en healer kan rykke rundt med. Det er intet under, at jo mere man tror på den slags, jo dårligere er man til at begå sig i en verden, hvor man kommer længst ved at erkende sit eget ansvar for sit liv - og reagere derefter.
På top 10-listen over egenskaber, som et menneske må besidde for at opnå et tilfredsstillende og måske endda succerigt liv, ligger forståelsen af, at livet i høj grad er et produkt af ens egne valg, på en udelt førsteplads. Går man og bilder sig selv ind, at stjernerne eller dårlige energier er synderne, når man er på vej mod en uønsket tilværelse, så er det i sig selv en hovedårsag til, at man aldrig får rettet sit liv op igen.
Den bedste socialhjælp et samfund kan have er en udbredt forståelse i befolkningen for, at livet i højere grad end noget andet er et produkt af egne valg.
Måske burde man have læren om personligt ansvar som et fag i skolen? Hvis man kan undervise i kost og motions konsekvenser for den fysiske sundhed i skolen, så bør man også kunne undervise i ansvarlighedsfølelsens afgørende betydning for, om man opnår et efterstræbelsesværdigt liv eller ej.
Det er også indstillingen hos underklassen, det handler om, når religionsforsker Lars Ahlin kan fortælle, at det først og fremmest er i underklassen, at man abonnerer på den tro, at ens liv er styret af udefrakommende kræfter - det være sig stjernerne, som man kan gå til astrolog for at få besked om, eller fiktive energier som en healer kan rykke rundt med. Det er intet under, at jo mere man tror på den slags, jo dårligere er man til at begå sig i en verden, hvor man kommer længst ved at erkende sit eget ansvar for sit liv - og reagere derefter.
På top 10-listen over egenskaber, som et menneske må besidde for at opnå et tilfredsstillende og måske endda succerigt liv, ligger forståelsen af, at livet i høj grad er et produkt af ens egne valg, på en udelt førsteplads. Går man og bilder sig selv ind, at stjernerne eller dårlige energier er synderne, når man er på vej mod en uønsket tilværelse, så er det i sig selv en hovedårsag til, at man aldrig får rettet sit liv op igen.
Den bedste socialhjælp et samfund kan have er en udbredt forståelse i befolkningen for, at livet i højere grad end noget andet er et produkt af egne valg.
Måske burde man have læren om personligt ansvar som et fag i skolen? Hvis man kan undervise i kost og motions konsekvenser for den fysiske sundhed i skolen, så bør man også kunne undervise i ansvarlighedsfølelsens afgørende betydning for, om man opnår et efterstræbelsesværdigt liv eller ej.
