De fleste børn har bedst af at bo sammen med både deres mor og deres far. For det første fordi det er bedre at vokse op med to voksne mennesker, som elsker en, end det er at skulle nøjes med én. To har simpelthen dobbelt så mange ressourcer at dele ud af til næste generation.
For det andet fordi der er forskel på en mor og en far.
Historikeren Henrik Jensen udpeger i sin bog, Det faderløse samfund, hvad han opfatter som henholdsvis faderlige og moderlige værdier. De faderlige værdier er ifølge Henrik Jensen "pligt, myndighed, hierarki, ansvar, skyld, behovsudsættelse, arbejdsomhed, lydighed, selvbegrænsning, rationalitet, sublimering". Som moderlige værdier udnævner han "omsorg, nærhed, umiddelbar behovstilfredsstillelse, inddragelse, følsomhed, kreativitet, terapi". Alle disse værdier - både de faderlige og de moderlige - har et barn behov for i sit liv. Et liv, der kun består af pligt, arbejdsomhed og selvbegrænsning, bliver trist. Men omvendt er et liv bygget op om umiddelbar behovstilfredsstillelse, følsomhed og terapi i fare for at udvikle sig til navlepilleri og egoisme.
Derfor er det intet under, at en ny svensk undersøgelse nu påpeger, at børn har det bedst, hvis de ikke kun har en mor, men også en nærværende far at vokse op hos. Statistikerne har jo peget på det i årevis: En uforholdsmæssig stor del af unge kriminelle er f.eks. vokset op sammen med en enlig mor.
Desto mere hårrejsende dumt er det derfor også, at den danske stat uddeler så klækkelige tilskud til skilsmisser. Danmark er ifølge en international undersøgelse fra 2006 klart det land i EU, hvor enlige forældre får de største tilskud fra det offentlige. Danmark er også landet, hvor der er størst forskel på, hvor meget tilskud familier får, afhængigt af om de er par eller enlige. Intet sted i EU er det med andre ord mere økonomisk fordelagtigt at blive skilt end i Danmark!
Så grotesk er situationen, at det for en del forældrepar ligefrem kan betale sig at flytte fra hinanden. De ekstra penge fra børnetilskud og boligstøtte og nedsættelsen af betaling til dagsinstitutioner gør, at disse par har økonomisk overskud af en skilsmisse, selvom de nu skal betale to huslejer.
Man får, hvad man betaler for. Velfærdsstaten betaler for skilsmisser. Til skade for børnene.
For det andet fordi der er forskel på en mor og en far.
Historikeren Henrik Jensen udpeger i sin bog, Det faderløse samfund, hvad han opfatter som henholdsvis faderlige og moderlige værdier. De faderlige værdier er ifølge Henrik Jensen "pligt, myndighed, hierarki, ansvar, skyld, behovsudsættelse, arbejdsomhed, lydighed, selvbegrænsning, rationalitet, sublimering". Som moderlige værdier udnævner han "omsorg, nærhed, umiddelbar behovstilfredsstillelse, inddragelse, følsomhed, kreativitet, terapi". Alle disse værdier - både de faderlige og de moderlige - har et barn behov for i sit liv. Et liv, der kun består af pligt, arbejdsomhed og selvbegrænsning, bliver trist. Men omvendt er et liv bygget op om umiddelbar behovstilfredsstillelse, følsomhed og terapi i fare for at udvikle sig til navlepilleri og egoisme.
Derfor er det intet under, at en ny svensk undersøgelse nu påpeger, at børn har det bedst, hvis de ikke kun har en mor, men også en nærværende far at vokse op hos. Statistikerne har jo peget på det i årevis: En uforholdsmæssig stor del af unge kriminelle er f.eks. vokset op sammen med en enlig mor.
Desto mere hårrejsende dumt er det derfor også, at den danske stat uddeler så klækkelige tilskud til skilsmisser. Danmark er ifølge en international undersøgelse fra 2006 klart det land i EU, hvor enlige forældre får de største tilskud fra det offentlige. Danmark er også landet, hvor der er størst forskel på, hvor meget tilskud familier får, afhængigt af om de er par eller enlige. Intet sted i EU er det med andre ord mere økonomisk fordelagtigt at blive skilt end i Danmark!
Så grotesk er situationen, at det for en del forældrepar ligefrem kan betale sig at flytte fra hinanden. De ekstra penge fra børnetilskud og boligstøtte og nedsættelsen af betaling til dagsinstitutioner gør, at disse par har økonomisk overskud af en skilsmisse, selvom de nu skal betale to huslejer.
Man får, hvad man betaler for. Velfærdsstaten betaler for skilsmisser. Til skade for børnene.
