Når retten snart skal tage stilling til om TV 2's Operation X-reportage fra danske minkfarme må sendes, så bør det ikke kunne ende med andet end et forbud. Optagelserne er kommet i stand via simpelt indbrud på minkfarmene foretaget af dyreretsekstremister fra veganergruppen Anima på foranledning af TV 2 og Ekstra Bladet. Og intet tyder på, at de forhold, som minkene lever under, er så grelle, at deres offentliggørelse kan forsvare ulovlig indtrængen på privat ejendom.
Nedlægger retten ikke et fogedforbud, så åbner det imidlertid en ladeport for interessante dokumentarprogrammer om andre forhold i vores samfund. Hvilke lovbrud ville journalister f.eks. kunne afsløre, hvis de allierede sig med personer, der kan placere lytteudstyr i et gennemsnitligt dansk ministerkontor? Hvor mange oplysninger med potentiale til at blive en ny "Tamilsag", ville pressen mon kunne fiske ud på den måde?
På trods af al snikskakken om magtens tredeling, så er retten i virkelighedens verden lovgivernes forlængede arm. Vil retten ikke beskytte ejendomsretten hos private borgere mod journalisters interesse i at vide, hvad der foregår, så åbner den samtidig for, at journalister også på helt anderledes udfarende måder end i dag kan kigge de politikere i kortene, som reelt er rettens arbejdsgivere.
Det kan blive skønne tider for pressen! Men politikerne bør være nervøse.