"Fortjen din bistand, dræb en politimand!"
Sådan lødt kampråbet i højtalerne fra de autonome, da de lørdag demonstrerede på etårsdagen for den velsignelsesrige rydning af det dengang besatte hus på Jagtvej 69. Vi siger velbekomme til Ritt Bjerregaard! Det er hende, der vil give dette satansyngel et hus, hvorfra de kan fortsætte organiseringen af ulovligheder og rekruttere nye unge til bevægelsen med tilbud om koncerter og folkekøkken med tilskud fra skatteyderne i København.
Sover Ritt Bjerregaard godt om natten? Spekulerer hun mon engang i mellem på, hvad hun skal sige, den dag de autonome med deres tilbagevendende sten- og brandbombekast gør kampråb til virkelighed og slår et menneske ihjel? Det gør hun nok ikke, så derfor får hun denne huskekage. Sådan, Ritt Bjerregaard, vil det foregå, hvis du vover at tale med en kritisk journalist, når de autonomes bersærkergang får den alvorligste konsekvens af alle:
Ritt Bjerregaard, du sørgede for, at de autonome fik et gratis klubhus af kommunen. Føler du et medansvar for, at de nu har slået et menneske ihjel?
"Nej altså ... øøøhh ... Det ... øøøhh ... gør jeg ikke. Jeg vil godt ... øøøhh ... sige, at ... øøøhh ... jeg fordømmer de autonomes handling på den allerkraftigste måde."
Du gav dem et sted, hvor de kunne mødes, organisere sig og rekruttere nye unge til deres bevægelse. Så har du vel et medansvar?
"Nej, det ... øøøhh ... vil jeg på det kraftigste afvise. Mit mål var at skabe et sted, hvor en alternativ ungdomskultur kunne ... øøøhh ... udfolde sig. Jeg har aldrig villet understøtte ... øøøhh ... voldshandlinger som denne."
Men du vidste jo, at vold og ødelæggelse er en del af det autonome miljøs kampmidler, da du gav dem huset. Gik du ikke ind i det her med fuldstændigt åbne øjne?
"Jeg kan ... øøøhh ... fuldstændig afvise, at jeg skulle have forudset denne afskyelige handling. Jeg gik netop i forhandling om et nyt ... øøøhh ... ungdomshus, da de unge lagde volden på hylden."
Det gjorde de faktisk ikke. Der blev stadig kastet med sten af og til, mens I forhandlede, og dem, du inviterede til forhanding på rådhuset, ville ikke tage afstand fra stenkast mod politiet . Alligevel insisterede du på at stille et klubhus til rådighed for dem. Har du ikke nærmest fungeret som økonomisk bagmand for den kriminalitet, de autonome siden har begået, inklusiv dette drab?
"Nej, ved du hvad, nu ... øøøhh ... synes jeg, at du overskrider dine beføjelser som journalist. Hvis det skal foregå på den uforskammede måde, så ... øøøhh ... må vi vist hellere stoppe her."
Ved de autonomes demonstration på etårsdagen for rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69, blev der i højtalerne råbt "Fortjen din bistand, dræb en politimand!". Det valgte du at overhøre, og du stillede alligevel et hus til rådighed for dem. Burde du ikke have forudset, at enkelte medlemmer af en bevægelse med den slags kampråb på et tidspunkt ville kunne finde på at føre truslerne ud i livet?
"Jeg ... øøøhh ... synes ikke, at dette interview er særligt interessant at deltage i længere. Du har tydeligvis en meget fjendtlig indstilling til ... øøøhh ... min person, hvilket gør dig ude af stand til at se sagen i det rette perspektiv. Interviewet ... øøøhh ... slutter her."
Men ...
"Farvel!"
Sådan lødt kampråbet i højtalerne fra de autonome, da de lørdag demonstrerede på etårsdagen for den velsignelsesrige rydning af det dengang besatte hus på Jagtvej 69. Vi siger velbekomme til Ritt Bjerregaard! Det er hende, der vil give dette satansyngel et hus, hvorfra de kan fortsætte organiseringen af ulovligheder og rekruttere nye unge til bevægelsen med tilbud om koncerter og folkekøkken med tilskud fra skatteyderne i København.
Sover Ritt Bjerregaard godt om natten? Spekulerer hun mon engang i mellem på, hvad hun skal sige, den dag de autonome med deres tilbagevendende sten- og brandbombekast gør kampråb til virkelighed og slår et menneske ihjel? Det gør hun nok ikke, så derfor får hun denne huskekage. Sådan, Ritt Bjerregaard, vil det foregå, hvis du vover at tale med en kritisk journalist, når de autonomes bersærkergang får den alvorligste konsekvens af alle:
Ritt Bjerregaard, du sørgede for, at de autonome fik et gratis klubhus af kommunen. Føler du et medansvar for, at de nu har slået et menneske ihjel?
"Nej altså ... øøøhh ... Det ... øøøhh ... gør jeg ikke. Jeg vil godt ... øøøhh ... sige, at ... øøøhh ... jeg fordømmer de autonomes handling på den allerkraftigste måde."
Du gav dem et sted, hvor de kunne mødes, organisere sig og rekruttere nye unge til deres bevægelse. Så har du vel et medansvar?
"Nej, det ... øøøhh ... vil jeg på det kraftigste afvise. Mit mål var at skabe et sted, hvor en alternativ ungdomskultur kunne ... øøøhh ... udfolde sig. Jeg har aldrig villet understøtte ... øøøhh ... voldshandlinger som denne."
Men du vidste jo, at vold og ødelæggelse er en del af det autonome miljøs kampmidler, da du gav dem huset. Gik du ikke ind i det her med fuldstændigt åbne øjne?
"Jeg kan ... øøøhh ... fuldstændig afvise, at jeg skulle have forudset denne afskyelige handling. Jeg gik netop i forhandling om et nyt ... øøøhh ... ungdomshus, da de unge lagde volden på hylden."
Det gjorde de faktisk ikke. Der blev stadig kastet med sten af og til, mens I forhandlede, og dem, du inviterede til forhanding på rådhuset, ville ikke tage afstand fra stenkast mod politiet . Alligevel insisterede du på at stille et klubhus til rådighed for dem. Har du ikke nærmest fungeret som økonomisk bagmand for den kriminalitet, de autonome siden har begået, inklusiv dette drab?
"Nej, ved du hvad, nu ... øøøhh ... synes jeg, at du overskrider dine beføjelser som journalist. Hvis det skal foregå på den uforskammede måde, så ... øøøhh ... må vi vist hellere stoppe her."
Ved de autonomes demonstration på etårsdagen for rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69, blev der i højtalerne råbt "Fortjen din bistand, dræb en politimand!". Det valgte du at overhøre, og du stillede alligevel et hus til rådighed for dem. Burde du ikke have forudset, at enkelte medlemmer af en bevægelse med den slags kampråb på et tidspunkt ville kunne finde på at føre truslerne ud i livet?
"Jeg ... øøøhh ... synes ikke, at dette interview er særligt interessant at deltage i længere. Du har tydeligvis en meget fjendtlig indstilling til ... øøøhh ... min person, hvilket gør dig ude af stand til at se sagen i det rette perspektiv. Interviewet ... øøøhh ... slutter her."
Men ...
"Farvel!"
