Mens danske kulturpolitikere, filmfolk og -anmeldere igennem mange år har jublet over den danske filmindustris nærmest mirakuløst fantastiske produktioner, som - og det har man lagt stor vægt på! - kun er kommet i stand, fordi politikerne har "prioriteret" området (læs: øst millioner og atter millioner af skattekroner ud over det), så er det danske filmpublikum anderledes forbeholden.
Ikke én eneste dansk film fandt vej til top 50, da filmudlejningskæden Blockbuster spurgte sine kunder, hvilke titler de ville putte på en liste over film, som man bare må se, før man stiller træskoene. Og af de 333 film, som fik flest stemmer, var kun de ni danske. Resten af filmene på listen er stort set amerikanske.
Det rejser mindst to spørgsmål med hver sit supplerende spørgsmål:
1. Hvorfor kan danske filmproducenter ikke lave film, som for alvor gør indtryk på et dansk filmpublikum? Kender amerikanske filmproducenter faktisk danskerne bedre? (Hvis ja, så rejser det nye interessante problemstillinger i den store debat om "danskhed" og "danske værdier"!)
2. Hvis danske filmproducenter ikke kan lave film, som betyder det store for danskerne, hvordan kan man så retfærdiggøre at tvinge danskerne til at betale for filmene over skatten? Burde man ikke lade dem beholde deres penge, så de f.eks. kunne gå mere i biografen og se amerikanske film? (Hvis nej, så kan vi konkludere, at film ikke så meget bør produceres for publikums skyld, men for producenterne og politikernes skyld.)
Ikke én eneste dansk film fandt vej til top 50, da filmudlejningskæden Blockbuster spurgte sine kunder, hvilke titler de ville putte på en liste over film, som man bare må se, før man stiller træskoene. Og af de 333 film, som fik flest stemmer, var kun de ni danske. Resten af filmene på listen er stort set amerikanske.
Det rejser mindst to spørgsmål med hver sit supplerende spørgsmål:
1. Hvorfor kan danske filmproducenter ikke lave film, som for alvor gør indtryk på et dansk filmpublikum? Kender amerikanske filmproducenter faktisk danskerne bedre? (Hvis ja, så rejser det nye interessante problemstillinger i den store debat om "danskhed" og "danske værdier"!)
2. Hvis danske filmproducenter ikke kan lave film, som betyder det store for danskerne, hvordan kan man så retfærdiggøre at tvinge danskerne til at betale for filmene over skatten? Burde man ikke lade dem beholde deres penge, så de f.eks. kunne gå mere i biografen og se amerikanske film? (Hvis nej, så kan vi konkludere, at film ikke så meget bør produceres for publikums skyld, men for producenterne og politikernes skyld.)
