Intet mindre end én milliard kroner fra finansloven vil Socialdemokraterne bruge på at firedoble produktionen af danske spillefilm. 100 film årligt skal danskerne ind at se - sikke travlt vi får.
Forslaget er for at sige det lige ud splitterravende tosset. End ikke i filmbranchen, som er tiltænkt de mange rare støttekroner, tror man på, at det kan lade sig gøre at brænde formuerne af. "Det her er der simpelthen ikke dækning for i markedet," siger direktør Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut. Det må være første gang i Danmarkshistorien, at et politisk parti har fremlagt så stort et overbud, at branchen, som ønskes begunstiget, selv må sige stop.
Formålet med forslaget er det sædvanlige, når danske politikere og filmproducenter fremhæver vigtigheden af at få produceret en masse danske film: Nationalisme. Der skal med samme Henrik Bo Nielsens ord "dæmmes op for flodbølgen af amerikanske film". Men hvorfor? Er de amerikanske film da dårlige? Overhovedet ikke og tværtimod - de er oftest meget bedre. For hver gang én god dansk film rammer markedet, tilbydes biografgængerne vel 20-30-40 gange flere gode amerikanske film, helt uafhængigt af hvilken smag man har i film.
Gode danske film er ikke gode, fordi de er danske. På det seneste har film som Kongekabale, Efter brylluppet og Hvid nat tværtimod haft succes, fordi de synes mere inspireret af en amerikansk filmtradition end af en dansk, d.v.s. med mere ramasjang og drama og mindre hverdagsagtigt navlepilleri.
Tænk hvis man brugte samme sprogbrug i andre brancher som i filmbranchen. Hvis f.eks. Dansk Folkepartis fødevareordfører gik ud med det synspunkt, at der må ydes statsstøtte til det danske smørrebrød for at dæmme op for flodbølgen af udenlandsk shawarma-, pizza- og Kina-mad ... Det er nemt at forestille sig den berettigede nedsabling, som sådan et forslag ville møde. Enkelte ville utvivlsomt gå så langt som til at kalde forslaget "racistisk"!
Men handler det om kultur, så har man altså ingen skam i livet over egne nationalchauvinistiske holdninger.
Forslaget er for at sige det lige ud splitterravende tosset. End ikke i filmbranchen, som er tiltænkt de mange rare støttekroner, tror man på, at det kan lade sig gøre at brænde formuerne af. "Det her er der simpelthen ikke dækning for i markedet," siger direktør Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut. Det må være første gang i Danmarkshistorien, at et politisk parti har fremlagt så stort et overbud, at branchen, som ønskes begunstiget, selv må sige stop.
Formålet med forslaget er det sædvanlige, når danske politikere og filmproducenter fremhæver vigtigheden af at få produceret en masse danske film: Nationalisme. Der skal med samme Henrik Bo Nielsens ord "dæmmes op for flodbølgen af amerikanske film". Men hvorfor? Er de amerikanske film da dårlige? Overhovedet ikke og tværtimod - de er oftest meget bedre. For hver gang én god dansk film rammer markedet, tilbydes biografgængerne vel 20-30-40 gange flere gode amerikanske film, helt uafhængigt af hvilken smag man har i film.
Gode danske film er ikke gode, fordi de er danske. På det seneste har film som Kongekabale, Efter brylluppet og Hvid nat tværtimod haft succes, fordi de synes mere inspireret af en amerikansk filmtradition end af en dansk, d.v.s. med mere ramasjang og drama og mindre hverdagsagtigt navlepilleri.
Tænk hvis man brugte samme sprogbrug i andre brancher som i filmbranchen. Hvis f.eks. Dansk Folkepartis fødevareordfører gik ud med det synspunkt, at der må ydes statsstøtte til det danske smørrebrød for at dæmme op for flodbølgen af udenlandsk shawarma-, pizza- og Kina-mad ... Det er nemt at forestille sig den berettigede nedsabling, som sådan et forslag ville møde. Enkelte ville utvivlsomt gå så langt som til at kalde forslaget "racistisk"!
Men handler det om kultur, så har man altså ingen skam i livet over egne nationalchauvinistiske holdninger.
