Leder: Mere skattebetaling forklædt som skattelettelse

Regeringens skattekommission med den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch i spidsen lægger op til at øge danskernes skattebetal...

Slettet Bruger,

15/01/2009

Regeringens skattekommission med den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch i spidsen lægger op til at øge danskernes skattebetaling, som ellers i forvejen er verdens højeste.

Kommissionens foreslåede skattelettelser er nemlig fuldt finansierede ved tilsvarende skatteforhøjelser andre steder. De dynamiske effekter, som den lavere marginalskat vil få - selvom de kunne være meget større, hvis Skattekommissionen havde udvist list mod - ryger dermed direkte i statskassen.

Skattekommissionen medgiver, at der er dynamiske effekter og regner sågar på dem, erfarer 180Grader, men kommissionen bruger ikke af dem til at finansiere lettelserne af skat på arbejde. I stedet hensættes de blot til politikerne at bruge af, og hensigten er klar: Denne øvelske skal hjælpe Finansministeriet med at lukke det hul i statens finanser, som det vildt voksende offentlige overforbrug under denne regering, der kalder sig borgerlig, vil skabe i fremtiden.

Som Finansministeriet skriver i sit seneste nummer af "Økonomisk Redegørelse" fra december (med vores fremhævning):

"I 2009 og 2010 udgør det offentlige forbrug omkring 27 pct. af konjunkturrenset BNP (den højeste andel siden 1983), og der er dermed udsigt til, at forbrugsandelen i 2015 vil være højere end de 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP, der indgår som et pejlemærke i 2015-planen."

Hvem skal nu betale for regeringens ødselhed? Regeringens kernevælgere - igen. Denne gang forklædt som en skattelettelse.

Utroligt, men sandt.

Kilde: