"Politisk tonedøv" kaldte Kristian Jensen sin daværende konservative finansordførerkollega, Lars Barfoed, tilbage i 2003, da Barfoed insisterede på at tale om besparelser på dagpengene, selvom der ikke var flertal i Folketinget for det. Dengang havde Kristian Jensen ikke ret, for hvis man gerne vil have gennemført politiske synspunkter, som her og nu er upopulære, så er der kun én vej, nemlig at blive ved med at tale om dem og argumentere for dem, så synspunkterne på længere sigt kan få flere tilhængere. At gøre det er ikke politisk tonedøvt, men politisk klogt, hvis målet med ens politiske karriere er at bevæge systemet i en bestemt retning.
Hvis Kristian Jensen havde sagt det i dag, så havde det imidlertid været en helt anden sag. Ja, Lars Barfoed er politisk tonedøv, det har han bevist med sin retorisk frådende afvisning af Venstres idéer om, at al offentlig service bør kunne udliciteres, hvis private kan levere ydelserne bedre eller billigere: "Vi skal ikke lave en liberalistisk superrevolution, hvor vi tilsidesætter alle værdier, der er opbygget i den offentlige sektor, for at kaste os ud i et nyt privatiseringseksperiment," siger Barfoed.
Hvis Lars Barfoed havde haft lidt politisk fingerspidsfornemmelse, og hvis han vel at mærke er regeringspartiernes mest principfaste borgerlige mand, som han ved flere lejligheder har ønsket at udgive sig for at være, så havde han ikke sagt sådan. Så havde han tværtimod grebet Venstres udliciteringsidéer med kyshånd. I disse idéer ligger jo det råderum til skattelettelser, som han og de Konservative så ofte har efterlyst: 15 mia. kr. og det er endda kun, hvis man benytter udlicitering på de mest oplagte områder.
Hvilke "værdier, der er opbygget i den offentlige sektor", ville blive tilsidesat, hvis man realiserede dette effektiviseringspotentiale? Værdien om at borgerne skal betale unødigt meget for ydelserne fra det offentlige? Sludder og vrøvl og socialdemokratisk ordflom, Lars Barfoed - det er, hvad det er.
Lars Barfoeds politiske tonedøvhed består i, at han ikke har blik for, i hvilken politisk retning han medvirker til at trække Danmark med sin udtalelse. Men han har til gengæld forstand på, hvordan han kan sikre sig selv lidt presseomtale ved at sige noget andet end Venstre. Kører Venstre en midterkurs, så kritiserer Barfoed dét, og det giver, hvis han er heldig, en forside på Berlingske Tidende, som læses i Nordsjælland, hvor han er valgt. Er det derimod Venstre, der tager forsiden i samme avis med idéer, der for en sjælden gangs skyld er principfast borgerlige, så tager han det modsatte standpunkt i håb om, at det måske kan kaste noget omtale af sig næste dag.
Hvis der findes ordentlige mennesker i Det Konservative Folkeparti, så giver de Lars Barfoed en overhaling for denne pressepopulistiske og politisk tonedøve slingrekurs.
Hvis Kristian Jensen havde sagt det i dag, så havde det imidlertid været en helt anden sag. Ja, Lars Barfoed er politisk tonedøv, det har han bevist med sin retorisk frådende afvisning af Venstres idéer om, at al offentlig service bør kunne udliciteres, hvis private kan levere ydelserne bedre eller billigere: "Vi skal ikke lave en liberalistisk superrevolution, hvor vi tilsidesætter alle værdier, der er opbygget i den offentlige sektor, for at kaste os ud i et nyt privatiseringseksperiment," siger Barfoed.
Hvis Lars Barfoed havde haft lidt politisk fingerspidsfornemmelse, og hvis han vel at mærke er regeringspartiernes mest principfaste borgerlige mand, som han ved flere lejligheder har ønsket at udgive sig for at være, så havde han ikke sagt sådan. Så havde han tværtimod grebet Venstres udliciteringsidéer med kyshånd. I disse idéer ligger jo det råderum til skattelettelser, som han og de Konservative så ofte har efterlyst: 15 mia. kr. og det er endda kun, hvis man benytter udlicitering på de mest oplagte områder.
Hvilke "værdier, der er opbygget i den offentlige sektor", ville blive tilsidesat, hvis man realiserede dette effektiviseringspotentiale? Værdien om at borgerne skal betale unødigt meget for ydelserne fra det offentlige? Sludder og vrøvl og socialdemokratisk ordflom, Lars Barfoed - det er, hvad det er.
Lars Barfoeds politiske tonedøvhed består i, at han ikke har blik for, i hvilken politisk retning han medvirker til at trække Danmark med sin udtalelse. Men han har til gengæld forstand på, hvordan han kan sikre sig selv lidt presseomtale ved at sige noget andet end Venstre. Kører Venstre en midterkurs, så kritiserer Barfoed dét, og det giver, hvis han er heldig, en forside på Berlingske Tidende, som læses i Nordsjælland, hvor han er valgt. Er det derimod Venstre, der tager forsiden i samme avis med idéer, der for en sjælden gangs skyld er principfast borgerlige, så tager han det modsatte standpunkt i håb om, at det måske kan kaste noget omtale af sig næste dag.
Hvis der findes ordentlige mennesker i Det Konservative Folkeparti, så giver de Lars Barfoed en overhaling for denne pressepopulistiske og politisk tonedøve slingrekurs.
