Leder: Kultur uden ministerium?

Slettet Bruger,

16/07/2007

På landsmødet i weekenden vedtog Venstres Ungdom en resolution om at afskaffe kulturministeriet. Og det skal de have ros for de unge menensker.

Moderpartiet Venstre mener, at kultur er med til at skabe "folkelige fællesskaber." Spørger man regeringspartneren, Konservative, handler kulturpolitik om "at skabe grobund for et frit og mangfoldigt kulturliv, hvor kvaliteten er i højsædet".

Vær opmærksom på, at når Venstre siger "kultur" og når Konservative siger "kulturpolitik", mener de begge kultur betalt at skatteyderne. Og hvad er der lige galt i det?

For det første opstår "folkelige fællesskaber" ikke pr. dekret, eller ved at støtte det ene eller det andet. Fællesskaber er kun noget værd hvis de er frivillige. Tvind-skolerne mener sikkert, at de har masser af folkeligt fællesskab, og det har de da sikkert også, men det er bare de færreste, der ønsker at være en del af, og det er da heldigvis også stadig en mulighed.

For det andet, er det svært at se hvorledes kulturlivet bliver mere "mangfoldigt" af at forskellige råd, nævn, halv- og heloffentlige institutioner m.fl. deler skattekroner ud til den kultur de synes er vigtig. Det er endvidere et pudsigt (for ikke at sige perverst) ordvalg, når man betegner kultur, der er finansieret af skatteydernes ufrivillige bidrag, "som frit".

Vi har alle forskellige præferencer, for hvad der er god og dårlig kultur. Nogle mener, at der findes objektive måleenheder for kulturkvalitet, men for de flestes vedkommende, er kultur et spørgsmål om personlig smag. Nogen kan lide at gå i operaen, andre teatret og andre igen vil hellere i Tivoli. Nogen mener Lars von Trier laver fantastiske film, at en fisk i en blender er stor og reflekterende kunst, og andre fatter ikke en brik.

Hvad end din smag er, så er det din smag. Så er det dit eget ansvar, at efterspørge den kunst og den kultur du interesserer dig for. Ville du synes, det var i orden hvis din nabo stjal 200 kr. fra dig hver lørdag til at gå i biografen for? Nej vel, for så gør han sine præferencer til dit ansvar.

Der er ikke noget vi her. Hvis du synes, at kulturarven skal bevares eller at fodbold er en dejlig sport, så pung ud, men lad være med at bede os andre om at betale for dien fornøjelser.

Kilde: