Skal staten være en prædikende institution for den rette tro? Det mener bl.a. biskop Kresten Drejergaard fra Fyn. Han vil ikke have Grundloven ændret, så Kongen (eller Dronningen) kan komme fra en hvilken som helst trosretning, og han fremfører denne begrundelse:
"En sådan ændring betyder, at staten mister hele sit værdigrundlag, og så ved vi ikke længere, hvad staten går ud på. Så skal staten finde ud af, hvad den så skal være, og det er efter min mening synd. Danmark bør blive ved med at være et evangelisk-luthersk land. Det har fungeret godt indtil nu."
Disse få linjer indeholder to horrible påstande:
For det første: Statens værdigrundlag - hvis man kan kalde det det - er ikke religiøst og bør heller ikke være det. Det er praktisk. Staten er der, fordi de fleste mener, at den er nødvendig for opretholdelsen af ro og orden og for at omfordele fra rig til fattig. Statens værdigrundlag kan ikke slås op i hverken Biblen, Koranen eller Talmud. Det kommer ikke fra en højere verden, men fra denne verden.
For det andet: Danmark er det land, som Danmark er, uanset hvilken tro regenten har. At hævde at Danmark - forstået som den dominerende majoritet i landet - ophører med at være evangelisk-luthersk, blot fordi Kongen ikke nødvendigvis skal være det, er nærmest afsindigt. Hvis biskoppen på Fyn mener, at danskernes religiøsitet afgøres af, hvad den til enhver tid mest omtalte person i Billed-Bladet tror på, så kan hans tiltro til den religion, han selv bekender sig til, ligge på et meget lille sted.
En stat kan ikke tro. Det kan kun mennesker.
"En sådan ændring betyder, at staten mister hele sit værdigrundlag, og så ved vi ikke længere, hvad staten går ud på. Så skal staten finde ud af, hvad den så skal være, og det er efter min mening synd. Danmark bør blive ved med at være et evangelisk-luthersk land. Det har fungeret godt indtil nu."
Disse få linjer indeholder to horrible påstande:
For det første: Statens værdigrundlag - hvis man kan kalde det det - er ikke religiøst og bør heller ikke være det. Det er praktisk. Staten er der, fordi de fleste mener, at den er nødvendig for opretholdelsen af ro og orden og for at omfordele fra rig til fattig. Statens værdigrundlag kan ikke slås op i hverken Biblen, Koranen eller Talmud. Det kommer ikke fra en højere verden, men fra denne verden.
For det andet: Danmark er det land, som Danmark er, uanset hvilken tro regenten har. At hævde at Danmark - forstået som den dominerende majoritet i landet - ophører med at være evangelisk-luthersk, blot fordi Kongen ikke nødvendigvis skal være det, er nærmest afsindigt. Hvis biskoppen på Fyn mener, at danskernes religiøsitet afgøres af, hvad den til enhver tid mest omtalte person i Billed-Bladet tror på, så kan hans tiltro til den religion, han selv bekender sig til, ligge på et meget lille sted.
En stat kan ikke tro. Det kan kun mennesker.
