De Konservatives partiformand, Lene Espersen, brugte sin tale søndag på partiets landsråd til at postulere, at Det Konservative Folkeparti er et "reformparti":
"Tiden er ikke moden til arbejdsmarkedsreformer lige nu. Men det ændrer ikke på, at vi Konservative er garanten for reformer, når tiden er inde. Der er ikke noget alternativ til reformer - med mindre man vil gennemføre besparelser eller skattestigninger. Det er ikke den vej, vi vil," sagde hun.
Når man skal bedømmme, hvad politikere vil gøre i fremtiden, er det dog sjældent nok at se på, hvad de siger, at de vil gøre. Man bliver oftest mest klog af at studere, hvad de allerede har gjort. Det er også formålstjenligt i tilfældet Lene Espersen og de Konservative, som nu har siddet i regering i ikke mindre end otte år, uden i nogen af årene at have virket overbevisende som "reformparti" i forhold til arbejdsmarkedspolitikken.
For tiden vil man heller ikke reformere i Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe. Begrundelsen er, at tiden ikke er "inde" p.g.a. den økonomiske krise. Spørgsmålet er blot, hvorfor tiden så ikke var "inde", før krisen ramte Danmark for et år siden? Hvorfor var de Konservative ikke "garanten for reformer" i de foregående syv år, hvor man ikke kunne skyde skylden på krisen? Hvorfor skete der absolut intet i disse mange år, mens vores garant faktisk sad med i regeringen?
Forstandige mennesker har ingen grund til at opfatte de Konservative som garant for andet end mundsvejr og en politisk zigzag-kurs med udgangspunkt i det, der nu i denne er blevet udtænkt som smartest, når man gerne vil have en overskrift eller to i avisen. De Konservative bliver ikke et borgerligt reformparti, før partiet selv har gennemgået en reform, men også denne reform synes udskudt på ubestemt tid.
"Tiden er ikke moden til arbejdsmarkedsreformer lige nu. Men det ændrer ikke på, at vi Konservative er garanten for reformer, når tiden er inde. Der er ikke noget alternativ til reformer - med mindre man vil gennemføre besparelser eller skattestigninger. Det er ikke den vej, vi vil," sagde hun.
Når man skal bedømmme, hvad politikere vil gøre i fremtiden, er det dog sjældent nok at se på, hvad de siger, at de vil gøre. Man bliver oftest mest klog af at studere, hvad de allerede har gjort. Det er også formålstjenligt i tilfældet Lene Espersen og de Konservative, som nu har siddet i regering i ikke mindre end otte år, uden i nogen af årene at have virket overbevisende som "reformparti" i forhold til arbejdsmarkedspolitikken.
For tiden vil man heller ikke reformere i Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe. Begrundelsen er, at tiden ikke er "inde" p.g.a. den økonomiske krise. Spørgsmålet er blot, hvorfor tiden så ikke var "inde", før krisen ramte Danmark for et år siden? Hvorfor var de Konservative ikke "garanten for reformer" i de foregående syv år, hvor man ikke kunne skyde skylden på krisen? Hvorfor skete der absolut intet i disse mange år, mens vores garant faktisk sad med i regeringen?
Forstandige mennesker har ingen grund til at opfatte de Konservative som garant for andet end mundsvejr og en politisk zigzag-kurs med udgangspunkt i det, der nu i denne er blevet udtænkt som smartest, når man gerne vil have en overskrift eller to i avisen. De Konservative bliver ikke et borgerligt reformparti, før partiet selv har gennemgået en reform, men også denne reform synes udskudt på ubestemt tid.
