CEPOS er for
liberalistisk, lyder kritikken fra to konservative, Katrine Winkel Holm og Ditlev Tamm, i anledning af tænketankens tre års fødselsdag. Der burde komme flere
konservative tanker fra CEPOS, mener de. Som om der er et modsætningsforhold mellem liberale og konservative værdier.
Her tager de fejl. Den konservative elsker de nedarvede traditioner, som skaber orden og forudsigelighed i tilværelsen og samfundet - den liberale forguder friheden, som lader mennesket udfolde sig i overensstemmelse med dets væsen, men under hensyntagen til andres frihed. Men frihed og tradition, liberalisme og konservatisme, er ikke i konflikt med hinanden. Tværtimod.
Alle de bedste traditioner i vort samfund er skabt af frie mennesker. Familien er ikke et produkt af tanker i et statsligt planlægningskontor, men en social institution som mennesker af egen vilje søger ind i. Sproget er ikke opfundet af foretagsomme embedsmænd, men opstået spontant gennem menneskers interaktion. Vore moralnormer om rigtigt og forkert er ikke skabt i et forhistorisk og politisk udpeget Etisk Råd, som fortalte os, at fra nu af(!) måtte vi ikke længere lyve, stjæle og myrde. Kapitalismen, som med sin uovertrufne velstandsskabelse har gjort vores tilværelse ti gange rigere og tryggere, end vore oldeforældre turde drømme om, er ikke opfundet i Erhvervs- og Økonomiministeriet.
Når radikale samfundsreformatorer har villet ødelægge de gode traditioner, har de så ordineret frihed til folket som middel? Nej, tværtimod! De har udskrevet en recept bestående af lige dele forbud, påbud, arbejdslejre og folkemord. Overfor og i modsætning til disse despoter har stået frihed og tradition, liberalisme og konservatisme - som allierede.
Taler CEPOS for meget om skat, som de konservative kritikere hævder? Overhovedet ikke. Skatten udgør i Danmark den største indgriben i danskernes frihed, og den suger samtidig livet ud af vore mest værdifulde traditioner. Den danske stat opkræver verdens højeste skatter. Den gør det hos dem, der lever i overensstemmelse med de gode traditioner, og den deler skatterne ud som tilskud til dem, der bryder traditionerne.
Den tager fra de arbejdsomme og giver til de dovne - hver femte i den arbejdsdygtige alder lever af overførselsindkomst. Den tager fra kernefamilierne og giver til de enlige mødre - Danmark er det land i EU, som giver de største tilskud til enlige forsørgere. Den tager fra de lovlydige og giver til de kriminelle - 60 procent af alle straffelovsovertrædelser begås af folk, som er på enten dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, i revalidering eller aktivering. Den tager fra de dygtige og giver til de uduelige - jo mindre man dygtiggør sig, jo lavere skat betaler man, og jo flere tilskud kan man få til at leve.
De, der lever i overensstemmelse med de gode traditioner i Danmark, betaler verdens højeste skatter. De, som omvendt bryder med disse traditioner, overpøses med verdens mest rundhåndede offentlige tilskud.
Og så står visse konservative alligevel og undrer sig: Hvorfor forfalder moralen i vores samfund? spørger de. Hvorfor bliver så mange familier opløst, hvorfor er der så meget kriminalitet, hvorfor er der så mange, som ikke gider yde en indsats? Ja, hvorfor monstro ...
Når CEPOS så fylder tre år, og pressen ringer til disse konservative for at få deres mening om tænketankens indsats indtil nu, så tilføjer de endnu et spørgsmål: Hvorfor taler de der folk fra CEPOS egentlig så meget om skat?
Her tager de fejl. Den konservative elsker de nedarvede traditioner, som skaber orden og forudsigelighed i tilværelsen og samfundet - den liberale forguder friheden, som lader mennesket udfolde sig i overensstemmelse med dets væsen, men under hensyntagen til andres frihed. Men frihed og tradition, liberalisme og konservatisme, er ikke i konflikt med hinanden. Tværtimod.
Alle de bedste traditioner i vort samfund er skabt af frie mennesker. Familien er ikke et produkt af tanker i et statsligt planlægningskontor, men en social institution som mennesker af egen vilje søger ind i. Sproget er ikke opfundet af foretagsomme embedsmænd, men opstået spontant gennem menneskers interaktion. Vore moralnormer om rigtigt og forkert er ikke skabt i et forhistorisk og politisk udpeget Etisk Råd, som fortalte os, at fra nu af(!) måtte vi ikke længere lyve, stjæle og myrde. Kapitalismen, som med sin uovertrufne velstandsskabelse har gjort vores tilværelse ti gange rigere og tryggere, end vore oldeforældre turde drømme om, er ikke opfundet i Erhvervs- og Økonomiministeriet.
Når radikale samfundsreformatorer har villet ødelægge de gode traditioner, har de så ordineret frihed til folket som middel? Nej, tværtimod! De har udskrevet en recept bestående af lige dele forbud, påbud, arbejdslejre og folkemord. Overfor og i modsætning til disse despoter har stået frihed og tradition, liberalisme og konservatisme - som allierede.
Taler CEPOS for meget om skat, som de konservative kritikere hævder? Overhovedet ikke. Skatten udgør i Danmark den største indgriben i danskernes frihed, og den suger samtidig livet ud af vore mest værdifulde traditioner. Den danske stat opkræver verdens højeste skatter. Den gør det hos dem, der lever i overensstemmelse med de gode traditioner, og den deler skatterne ud som tilskud til dem, der bryder traditionerne.
Den tager fra de arbejdsomme og giver til de dovne - hver femte i den arbejdsdygtige alder lever af overførselsindkomst. Den tager fra kernefamilierne og giver til de enlige mødre - Danmark er det land i EU, som giver de største tilskud til enlige forsørgere. Den tager fra de lovlydige og giver til de kriminelle - 60 procent af alle straffelovsovertrædelser begås af folk, som er på enten dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, i revalidering eller aktivering. Den tager fra de dygtige og giver til de uduelige - jo mindre man dygtiggør sig, jo lavere skat betaler man, og jo flere tilskud kan man få til at leve.
De, der lever i overensstemmelse med de gode traditioner i Danmark, betaler verdens højeste skatter. De, som omvendt bryder med disse traditioner, overpøses med verdens mest rundhåndede offentlige tilskud.
Og så står visse konservative alligevel og undrer sig: Hvorfor forfalder moralen i vores samfund? spørger de. Hvorfor bliver så mange familier opløst, hvorfor er der så meget kriminalitet, hvorfor er der så mange, som ikke gider yde en indsats? Ja, hvorfor monstro ...
Når CEPOS så fylder tre år, og pressen ringer til disse konservative for at få deres mening om tænketankens indsats indtil nu, så tilføjer de endnu et spørgsmål: Hvorfor taler de der folk fra CEPOS egentlig så meget om skat?
