Konkurrencestyrelse er ikke en institution, som vi danskere har været særligt heldige med, heller ikke i disse dage hvor styrelsen er ude med det budskab, at forbrugerne i Danmark betaler overpris sammenlignet med prisniveauet i andre lande. Konkurrencen her til lands er ikke så god, lyder det fra Konkurrencestyrelsens direktør, som bebuder, at man med en ny lov, som træder i kraft 1. juli, vil gå på jagt efter karteller.
Direktøren taler udenom, for intet tyder på, at det er karteller, som hæver priserne i Danmark. Pilen peger i stedet i retning af den alt for omfattende regulering, som politikerne på Christiansborg har vedtaget i form af især planloven. Man har simpelthen gjort det ulovligt at bygge nye butikker i store dele af landet. Som De Samvirkende Købmænd så rigtigt skriver på deres site: "Planloven har siden 1997 bremset for tilgangen af nye varehuse og lavprisvarehuse". Det er selvsagt noget, man er rigtig glad for hos købmændene og deres usympatiske adm. direktør John Wagner, der uden nogen som helst skam i livet og med opbakning fra Det Konservative Folkeparti og miljøminister Connie Hedegaard kæmper for at bevare købmændenes privilegiesamfund. Men det sker på bekostning af nye aktører, som gerne vil ind på detailhandelsmarkedet, og det sker på bekostning af forbrugerne.
Verdens næststørste dagligvarekæde, franske Carrefour, har endnu ikke kunnet åbne en eneste butik i Danmark af samme grund. Danskere som har været på ferie i Frankrig kan ellers med glæde berette om Carrefours hypermarkeder, hvor rimelige priser går hånd i hånd med et overvældende udbud af fødevarer af en højere kvalitet, end den vi forefinder på danske butikkers hylder. Men loven forbyder den slags butikker i Danmark.
Hvorfor går Konkurrencestyrelsen ikke i kødet på den planlov, som forhindrer øget konkurrence om forbrugernes gunst i Danmark? Fordi Konkurrencestyrelsen er gift med det politiske system, får sine penge fra det politiske system og rekrutterer sine medarbejdere og direktører fra dét politiske system, som Konkurrencestyrelsen i så fald skulle kritisere. Konkurrencestyrelsen vil ikke bide den hånd, der fodrer den. Heller ikke selvom det er selv samme hånd, der bremser konkurrencen med reguleringer og med tilskud, som beskytter nogle aktører på bekostning af andre, og lader mindre effektive virksomheder overleve på bekostning af mere effektive virksomheder.
Konkurrencestyrelsen burde lukkes. Den spilder sin tid på alt muligt ligegyldigt, men ser igennem fingre med de virkelige problemer, som skabes af politikerne. For forbrugerne gør Konkurrencestyrelsen derfor ingen nytte, kun for den politiske maskine.
Direktøren taler udenom, for intet tyder på, at det er karteller, som hæver priserne i Danmark. Pilen peger i stedet i retning af den alt for omfattende regulering, som politikerne på Christiansborg har vedtaget i form af især planloven. Man har simpelthen gjort det ulovligt at bygge nye butikker i store dele af landet. Som De Samvirkende Købmænd så rigtigt skriver på deres site: "Planloven har siden 1997 bremset for tilgangen af nye varehuse og lavprisvarehuse". Det er selvsagt noget, man er rigtig glad for hos købmændene og deres usympatiske adm. direktør John Wagner, der uden nogen som helst skam i livet og med opbakning fra Det Konservative Folkeparti og miljøminister Connie Hedegaard kæmper for at bevare købmændenes privilegiesamfund. Men det sker på bekostning af nye aktører, som gerne vil ind på detailhandelsmarkedet, og det sker på bekostning af forbrugerne.
Verdens næststørste dagligvarekæde, franske Carrefour, har endnu ikke kunnet åbne en eneste butik i Danmark af samme grund. Danskere som har været på ferie i Frankrig kan ellers med glæde berette om Carrefours hypermarkeder, hvor rimelige priser går hånd i hånd med et overvældende udbud af fødevarer af en højere kvalitet, end den vi forefinder på danske butikkers hylder. Men loven forbyder den slags butikker i Danmark.
Hvorfor går Konkurrencestyrelsen ikke i kødet på den planlov, som forhindrer øget konkurrence om forbrugernes gunst i Danmark? Fordi Konkurrencestyrelsen er gift med det politiske system, får sine penge fra det politiske system og rekrutterer sine medarbejdere og direktører fra dét politiske system, som Konkurrencestyrelsen i så fald skulle kritisere. Konkurrencestyrelsen vil ikke bide den hånd, der fodrer den. Heller ikke selvom det er selv samme hånd, der bremser konkurrencen med reguleringer og med tilskud, som beskytter nogle aktører på bekostning af andre, og lader mindre effektive virksomheder overleve på bekostning af mere effektive virksomheder.
Konkurrencestyrelsen burde lukkes. Den spilder sin tid på alt muligt ligegyldigt, men ser igennem fingre med de virkelige problemer, som skabes af politikerne. For forbrugerne gør Konkurrencestyrelsen derfor ingen nytte, kun for den politiske maskine.
