Det var kun et spørgsmål om tid, før det kom, men nu kom det altså. Velfærdsminister Karen Jespersen udstikker en trussel til kommunerne: Enten får I styr på tilsynet med de kommunale plejeinstitutioner, eller også overtager staten. Det er den senere tids mange skandaler i især København, der får hende til at spille med musklerne - eller et det egentlig det, hun gør?
Nej, hun udstiller tværtimod sin svaghed. En stærk politiker burde i denne situation sige til pressen, at det simpelthen ikke er hendes bord. Sådan her skal det lyde: "Ved I hvad, venner, det der er ikke godt nok, men det er op til københavnerne at gøre noget ved problemet. År ud og år ind vælger de et venstreorienteret bystyre, som ikke har styr på noget som helst. Vælg nogle andre politikere, kære københavnere!"
Det kommunale selvstyre - den rest der er tilbage - bør udbygges i stedet for at indskrænkes. Det er værdifuldt, at forskellige egne af landet kan vælge forskellige løsningsmodeller, som passer lige præcis dem bedst. Det er godt, at en kommune kan gå egne veje og måske få succes med det, så andre kommuner kan lære af det og efterabe.
Jo mere centralisering af magten, jo større er sandsynligheden for, at nye og bedre måder at løse opgaverne i kommunerne ikke bliver opdaget, fordi 98 uafhængige enheder med hver deres idéer bliver erstattet af ét ministerium, hvor systemtro embedsmænd er ansat til at tænke for dem alle.
Frihed og selvstyre indebærer naturligvis en risiko for, at nogen begår fejl. Anderledes kan det ikke være, men så må man bare lære af fejlene og gøre det anderledes næste gang. Det københavnerne skal lære er, at der findes andre partier at stemme på end Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. Regeringen skal hjælpe københavnerne med at lære det ved ikke at redde dem, hver gang deres politikere laver rod i den. Københavnerne må selv gøre noget ved det - ved næste valg.
Nej, hun udstiller tværtimod sin svaghed. En stærk politiker burde i denne situation sige til pressen, at det simpelthen ikke er hendes bord. Sådan her skal det lyde: "Ved I hvad, venner, det der er ikke godt nok, men det er op til københavnerne at gøre noget ved problemet. År ud og år ind vælger de et venstreorienteret bystyre, som ikke har styr på noget som helst. Vælg nogle andre politikere, kære københavnere!"
Det kommunale selvstyre - den rest der er tilbage - bør udbygges i stedet for at indskrænkes. Det er værdifuldt, at forskellige egne af landet kan vælge forskellige løsningsmodeller, som passer lige præcis dem bedst. Det er godt, at en kommune kan gå egne veje og måske få succes med det, så andre kommuner kan lære af det og efterabe.
Jo mere centralisering af magten, jo større er sandsynligheden for, at nye og bedre måder at løse opgaverne i kommunerne ikke bliver opdaget, fordi 98 uafhængige enheder med hver deres idéer bliver erstattet af ét ministerium, hvor systemtro embedsmænd er ansat til at tænke for dem alle.
Frihed og selvstyre indebærer naturligvis en risiko for, at nogen begår fejl. Anderledes kan det ikke være, men så må man bare lære af fejlene og gøre det anderledes næste gang. Det københavnerne skal lære er, at der findes andre partier at stemme på end Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. Regeringen skal hjælpe københavnerne med at lære det ved ikke at redde dem, hver gang deres politikere laver rod i den. Københavnerne må selv gøre noget ved det - ved næste valg.
