Leder: Klimatræthed

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har et problem, selvom hun nægter at se det i øjnene

Slettet Bruger,

15. april 2008

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har et problem, selvom hun nægter at se det i øjnene. Allerede her halvandet år før hun skal være vært for FN's store klimakonference i København, er danskerne trætte af at høre om klimaet. Anderledes kan det ikke tolkes, når kun seks procent i en meningsmåling udpeger den globale opvarmning som det vigtigste politiske tema.

Den ringe tilslutning skal ses i lyset af alle de dommedagsprofetier, som den internationale klimabevægelse med Connie Hedegaard som medlem har ført frem: Om vandstande der øges, så store dele af også Danmark oversvømmes, ekstremt vejr der vil koste menneskeliv, dyrearter der vil uddø o.s.v. Alt sammen angiveligt p.g.a. menneskets måde at leve på.

Men hvad der er skidt for Connie Hedegaard er godt for bedømmelsen af danskernes sunde fornuft. De slår koldt vand i blodet og vurderer, at der er vigtigere problemer at tage stilling til, end dem som opfindes af folk, der igennem hele menneskedens historie har ønsket at skabe interesse om sig selv ved at påstå jordens snarlige undergang. Politikerne går naturligvis gerne forrest i den metier, for som H. L. Mencken så rigtigt sagde det, så er målet med al politik at holde befolkningen i en tilstand af skræk, så politikerne kan hævde, at netop deres indsats er nødvendig for at redde befolkningen fra alverdens ondskab.

Virkeligheden er selvfølgelig, at menneskeheden nok skal overleve også kommende klimaforandringer, ligesom den har overlevet de andre, der har været gennem tiderne. Al erfaring tilsiger endda, at vi kommer til at leve bedre i fremtiden, end vi lever i dag, fordi vi vil opfinde nye redskaber til at gøre livet lettere og mere behageligt, og at disse opfindelser i større eller mindre grad - afhængigt af hvor meget magt de lokale regeringer har til at forhindre deres udbredelse - vil komme alle klodens folkegrupper til gavn.

Kun én ting kan bremse denne udvikling, og det er hvis politikerne får held til at sætte udviklingen i stå med idéer om, at vi helst burde leve som på vore forfædres tid af ren og skær angst for fremtiden.