Der findes en del mennesker, som ikke han håndtere at blive sat i en magtposition. De tænker for meget på sig selv og for lidt på dem, de får magt over. Disse mennesker findes indenfor alle fag, og nogle af dem er lærere. Svage lærere som for at hævde sig selv, lader det gå ud over endnu svagere elever, som ikke kan give igen.
Hver sjette elev i folkeskolen føler, at de er blevet mobbet af en lærer indenfor de seneste to måneder, viser en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. En del af de elever er sikkert bare brokkehoveder, som føler sig uretfærdigt behandlet og forfulgt, men som i virkeligheden selv er årsag til konflikterne. Men en anden del af eleverne er utvivlsomt oprigtigt kede af, at en lærer lader det gå ud over dem, når han eller hun skal stive sin egen selvtillid af.
Problemet i skolen er, at det ikke er så lige til at vælge en anden skole, hvis en lærer ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Skoleskift er ikke en spøg for børnene. Derfor påhviler der også skolelederen den dybt nødvendige opgave at skille sig af med lærere, som hellere skulle have valgt et andet fag, hvad enten deres mangler er på det personlige eller det faglige plan. Her forekommer det desværre ofte sådan, at den danske folkeskoles ledere er for konfliktsky i forhold til deres personale. Det er som om, der går lidt for meget kollegialitet i den på lærerværelserne, hvor lærere og ledelse står sammen i enhver konflikt med eleverne og deres forældre.
Ideelt set burde skolelederen varetage samme rolle som en virksomhedsleder, der både er interesseret i at sikre gode arbejdsforhold, så han kan tiltrække dygtige medarbejdere, men som også har nogle kunder at tage hensyn til, hvis virksomheden skal bestå i fremtiden, og han selv tjene en god løn. Men for den kommunalt ansatte skoleleder forholder det sig jo lidt anderledes. Han skal først og fremmest sørge for at tilfredsstille sine medarbejdere, så han kan få en rolig dag uden for meget brok. Eleverne og deres forældre kan ikke på samme måde appellere til hans egeninteresse, for skolevalget er kun i begrænset grad frit, og skoler med stor søgning får ikke ressourcer til udvidelse på bekostning af skoler, hvor færre vil gå.
Det ville ellers være en måde at afhjælpe problemet med dårlige lærere på: At lade pengene følge eleverne, lade skoler med et godt ry tage alle de elever ind, de magter, og lade dem bruge de ekstra elevpenge på at skaffe mere plads og flere lærere. Mens de dårlige skoler skulle have lov til at gå fallit og lukke.
Men det går selvfølgelig ikke, det ville jo nærmest være ... kapitalisme.
Hver sjette elev i folkeskolen føler, at de er blevet mobbet af en lærer indenfor de seneste to måneder, viser en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. En del af de elever er sikkert bare brokkehoveder, som føler sig uretfærdigt behandlet og forfulgt, men som i virkeligheden selv er årsag til konflikterne. Men en anden del af eleverne er utvivlsomt oprigtigt kede af, at en lærer lader det gå ud over dem, når han eller hun skal stive sin egen selvtillid af.
Problemet i skolen er, at det ikke er så lige til at vælge en anden skole, hvis en lærer ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Skoleskift er ikke en spøg for børnene. Derfor påhviler der også skolelederen den dybt nødvendige opgave at skille sig af med lærere, som hellere skulle have valgt et andet fag, hvad enten deres mangler er på det personlige eller det faglige plan. Her forekommer det desværre ofte sådan, at den danske folkeskoles ledere er for konfliktsky i forhold til deres personale. Det er som om, der går lidt for meget kollegialitet i den på lærerværelserne, hvor lærere og ledelse står sammen i enhver konflikt med eleverne og deres forældre.
Ideelt set burde skolelederen varetage samme rolle som en virksomhedsleder, der både er interesseret i at sikre gode arbejdsforhold, så han kan tiltrække dygtige medarbejdere, men som også har nogle kunder at tage hensyn til, hvis virksomheden skal bestå i fremtiden, og han selv tjene en god løn. Men for den kommunalt ansatte skoleleder forholder det sig jo lidt anderledes. Han skal først og fremmest sørge for at tilfredsstille sine medarbejdere, så han kan få en rolig dag uden for meget brok. Eleverne og deres forældre kan ikke på samme måde appellere til hans egeninteresse, for skolevalget er kun i begrænset grad frit, og skoler med stor søgning får ikke ressourcer til udvidelse på bekostning af skoler, hvor færre vil gå.
Det ville ellers være en måde at afhjælpe problemet med dårlige lærere på: At lade pengene følge eleverne, lade skoler med et godt ry tage alle de elever ind, de magter, og lade dem bruge de ekstra elevpenge på at skaffe mere plads og flere lærere. Mens de dårlige skoler skulle have lov til at gå fallit og lukke.
Men det går selvfølgelig ikke, det ville jo nærmest være ... kapitalisme.
