Professor Indra de Soysa rammer med sin forskning af forholdet mellem økonomiske systemer og konlikter i et samfund en stor, fed pæl igennem den socialdemokratiske selvforståelse, der især blev formuleret af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og som efter hans afgang primært har haft Nyrups tidligere spindoktor og nuværende kommentator ved Jyllands-Posten Ralf Pittelkow samt tidligere lederskribent ved B.T. Erik Meier Carlsen som sine fortalere: At den socialdemokratiske velfærdsstat i Danmark skulle sikre en for verden særegen "sammenhængskraft" i vort samfund.
Det forholder sig lige omvendt, viser Indra de Soysas forskning. Det, der forhindrer konflikter og splittelsestendenser i et samfund, er tværtimod en fri økonomi med klare love for, hvem der ejer hvad, altså kapitalisme. En stor indblanding i økonomien, som også velfærdsstaten er eksponent for, fører til det stik modsatte: "Når staten kontrollerer de økonomiske ressourcer, som i olierige stater, bliver også gevinsten ved at erobre statsmagten større, og konfliktrisikoen øges," som professoren udtrykker det.
Danmark er dermed et forholdsvis konfliktfrit samfund på trods af velfærdsstaten, ikke på grund af velfærdsstaten. For velfærdsstaten opsuger halvdelen af landets produktion og lader så borgerne kæmpe mod hinanden om, hvem der skal have gavn af pengene. Derfor se vi forældre, der blokerer andre forældres adgang til vuggestuer, når de vil protestere mod "nedskæringer", derfor synes det for tiden umuligt at reformere velfærdsstaten, så den også kan finansieres i fremtiden, fordi protesterne vil være for massive, og derfor meddeler seks ud af ti danskere, at de vil have øget skatten på folk, der er dygtige nok til at tjene over en million kroner om året. Der kæmpes om midlerne - det har intet med sammenhængskraft at gøre, men er konfliktpotentiale.
Vi danskere "hænger sammen", fordi vi er så ens, fordi vi taler samme sprog, fordi vi har den samme historiske ballast med, og fordi vi er så lille en flok, at mange af os er i familie med hinanden, hvis man bare går langt nok tilbage i historien for at undersøge det. Alle disse forhold eksisterede før velfærdsstaten, de eksisterer stadig i dag under velfærdsstaten, og de er den egentlige forklaring på, at vi endnu ikke slår hinanden i hovedet i kampen om alle de af staten konfiskerede midler.
Det forholder sig lige omvendt, viser Indra de Soysas forskning. Det, der forhindrer konflikter og splittelsestendenser i et samfund, er tværtimod en fri økonomi med klare love for, hvem der ejer hvad, altså kapitalisme. En stor indblanding i økonomien, som også velfærdsstaten er eksponent for, fører til det stik modsatte: "Når staten kontrollerer de økonomiske ressourcer, som i olierige stater, bliver også gevinsten ved at erobre statsmagten større, og konfliktrisikoen øges," som professoren udtrykker det.
Danmark er dermed et forholdsvis konfliktfrit samfund på trods af velfærdsstaten, ikke på grund af velfærdsstaten. For velfærdsstaten opsuger halvdelen af landets produktion og lader så borgerne kæmpe mod hinanden om, hvem der skal have gavn af pengene. Derfor se vi forældre, der blokerer andre forældres adgang til vuggestuer, når de vil protestere mod "nedskæringer", derfor synes det for tiden umuligt at reformere velfærdsstaten, så den også kan finansieres i fremtiden, fordi protesterne vil være for massive, og derfor meddeler seks ud af ti danskere, at de vil have øget skatten på folk, der er dygtige nok til at tjene over en million kroner om året. Der kæmpes om midlerne - det har intet med sammenhængskraft at gøre, men er konfliktpotentiale.
Vi danskere "hænger sammen", fordi vi er så ens, fordi vi taler samme sprog, fordi vi har den samme historiske ballast med, og fordi vi er så lille en flok, at mange af os er i familie med hinanden, hvis man bare går langt nok tilbage i historien for at undersøge det. Alle disse forhold eksisterede før velfærdsstaten, de eksisterer stadig i dag under velfærdsstaten, og de er den egentlige forklaring på, at vi endnu ikke slår hinanden i hovedet i kampen om alle de af staten konfiskerede midler.
